Beskrivelse
Lækkert sommerhus – der skal ses
Her får du et flot og velholdt fritidshus, beliggende i det naturskønne og stille sommerhusområde Frølunde Fed, på en helt fantastisk grund med masser af lys og flere gode lækroge. Fra ejendommen er der gå afstand til en dejlig sandstrand, hvor badning og afslapning er i højsædet. Sommerhuset ligger rigtig godt, i forhold til tilkørsel fra E20 motorvejen, idet der kun er 5 min kørsel fra denne.
Sommerhuset er på 57 kvm beboelse og derudover er der en 10 kvm stor gæstehytte. Alt står lyst og venligt og er klar til brug, og indbyder til skønne weekender og feriedage med familien. Huset indeholder: Entre, badeværelse med bruseplads, dejligt lyst køkken med god skabs-/bordplads og med spiseplads i åben forbindelse med stuen, hvor der er et godt lysindfald fra de store vinduespartier og udgang til terrassen. Derudover er der soveværelse og værelse med køjeseng.
Fra den hyggelige store og delvis overdækket terrasse er der adgang til en 10 kvm stor og dejlig gæstehytte. Sælger har i 2019 fået opført 20 kvm super godt udhus og derudover er yderligere 6 kvm udhus.
Sælger har haft travlt i haven, idet denne er blevet planeret over flere omgang, anlagt ny græsplæne, fjernet grussti op ad huset, plantet hæk og træer og derudover anlagt parkeringsareal.
Sommerhuset står rigtig flot og skal ses og opleves.
Andelsbevis på kr. 55.000 medfølger i handlen….