Beskrivelse
Indbydende villa fra 2013 centralt i Kjellerup
Som adressen på Krabbesgade 5 antyder, så er der ikke langt fra denne flotte villa fra 2013 til det veludbyggede og naturskønne stisystem, som udgør Krabbes Grønne Ring. Samtidig får I let adgang til alle byens tilbud og faciliteter . der er eksempelvis under 500 meter til SuperBrugsen, og I behøver ikke bevæge jer meget længere væk fra hjemmeadressen for at nå byens øvrige indkøbsmuligheder. Den lokale skole og sportshal samt de nærmeste pasningstilbud for de yngste familiemedlemmer, når I også let, og endelig kan I være ved Arena Midt efter blot fem minutter på cykel. Der er kort sagt tale om en meget familievenlig beliggenhed og boligen er ligeledes af den slags, hvor både store og små familiemedlemmer med stor sandsynlighed vil finde sig rigtig godt tilpas lige fra allerførste dag. Der er nemlig tale om en villa i meget overtagelsesvenlig stand, og de 190 kvadratmeter byder på i alt fire gode værelser, to lækre badeværelser, et bryggers ved entréafsnittet samt et stort, lyst opholdsmiljø, hvor stue og køkken-alrum ligger ud i ét. Indretningen giver jer mulighed for at indrette separate forældre- og børneafdeling på hver sin etage, for tre af værelserne ligger på førstesalen sammen med et af de to badeværelser, begge er med bruseniche. Det største af førstesalens værelser er indrettet med walk-in-closet, mens de to øvrige skal fremhæves for deres udgang til en skøn altan med morgensol. Det fjerde værelse er indrettet med stor skabsvæg, og det ligger sammen med husets andet badeværelse i forbindelse med entréen i stueplan. Udendørs på ejendommens 815 kvadratmeter store grund får I god plads til parkering foran huset, og når det gælder de afslappede udestunder, kan I glæde jer til at nyde dem på terrassen, som tilbyder gode solchancer igennem det meste af dagen. Terrassen skal også fremhæves for, at der er hele to udgange hertil fra opholdsmiljøet, så det bliver let at lade ude og inde smelte sammen.I baghaven, som grænser op til en af stierne, der udgør Krabbes Grønne Ring, er der også et drivhus samt gode muligheder for at dyrke egne grønne lækkerier i højbedene….