Beskrivelse
Attraktivt 1 plans rækkehus med god planløsning
Sætter I kurs mod Krabbesholmvej 9 i hyggelige Nørresundby, vil I straks falde for denne dejlige bolig. Her er nemlig lyst og lækkert, da boligen blev gennemrenoveret i 2013-2018 og udgør en tryg og indflytningsklar base for hele familien.Trygt og fredeligtFørst og fremmest kan I se frem til en virkelig god beliggenhed, der er ideel for børnefamilien. Her er nemlig fine stisystemer, der let fører til både skole, indkøb og daginstitution; og så er nærmiljøet generelt præget af fred, ro og godt naboskab med både børnefamilier og ældre på vejen. Prikken over iet er den behagelige afstand til Aalborg C, for efter blot 4,5 kilometer står i midt i centrum, der giver jer et væld af forretninger, spisesteder og et godt kulturliv.Velholdt ydreBoligens ydre er klassisk og velholdt og giver jer alt, I skal bruge. I får både en carport til familiens bil og cykler, og når sommerdagene luner, har I en dejlig, grøn have. Denne er let og overskuelig at holde, således at I i stedet kan bruge tiden på terrassen med rig plads til havemøbler, grill mv. Renoveret rækkehusBoligens indre er gennemrenoveret fra 2013-2018, hvilket I kan nyde godt af; her får I nemlig lyse og indbydende kvadratmeter over hele linjen. I 2013 kom der nyt badeværelse, i 2016 nye døre/vinduer og i 2018 fik boligen nyt køkken, bryggers, gulve, lofter, spots og radiatorer, så det i dag fremstår lyst og nydeligt.Planløsningen giver jer et stort og lækkert køkken/alrum med et behageligt spiseområde, mens opholdsstuen rummer god plads til et blødt sofamøblement. Dertil kommer et skønt og funktionelt bryggers med vaskefaciliteter, et flot badeværelse med alle nødvendigheder og god plads og slutteligt hele tre indretningsvenlige værelser….