Beskrivelse
Flot etplansvilla med dobbelt garage i Kastrup
Bare få hundrede meter fra Kalvebod Fælled og halvanden kilometer fra metroen ligger denne villa og venter på sine næste ejere. Boligen breder sig over ét plan og byder blandt andet på tre gode værelser, et lyst og rummeligt spisekøkken og en stue med pilleovn. Udenfor venter en dejlig, lukket have samt en dobbelt garage, et værksted og et redskabsskur. Med en garage og et værksted er der mange muligheder for at udfolde en pladskrævende hobby, ligesom garagen også kan anvendes til både træningslokale og loungeområde, som nuværende ejere har gjort.Boligen er gennemgående lys og indbydende, og både køkkenet og stuen har terrassedøre, som forbinder jer med den 100 kvadratmeter store terrasse på et splitsekund. Køkkenet emmer af rene linjer med hvide, grebsfrie fronter fra 2022. Stuen udgør endnu et samlingspunkt, og her kan I arrangere med både spisebordet og sofagruppen. Boligen indeholder endvidere tre indretningsvenlige værelser og et badeværelse med glasafskærmet bruseniche, og endelig fuldendes planløsningen af et bryggers med egen indgang. Villaen ligger godt på grunden, og haven omkranses af en tæt, opvokset hæk, hvilket skærmer af og sikrer privatlivet. Sommeren nydes på den store, sydvendte terrasse, og I kan holde jer aktive ved træningsområdet i bunden af haven. I bosætter jer i et roligt kvarter, hvor I har nem adgang til indkøb, daginstitution og Pilegårdsskolen. Cyklen bringer jer til metroen ved Vestamager Station og Fields, mens Kalvebod Fælled indbyder til gåture i naturskønne omgivelser. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….