Beskrivelse
I den lille bebyggelse Kragelund et par kilometer nordøst fra Bække ligger dette fritliggende hus på en meget stor grund, der er på ikke mindre end 11.038 kvadratmeter, så der er plads til udfoldelse og afslapning.Boligarealet er på 126 kvadratmeter og en fin planløsning ti en familie, da der er et stort og helt åbent opholdsrum med stue og køkken i åben forbindelse. Rummet fylder hele den oprindelige del af stueplan, og det modtager lysindfald fra både øst og vest, mens den sydvendte dør ud til en overdækket terrasse kan stå åben om sommeren, så der også kommer lys ind fra dags- og eftermiddagssolen.I tilbygningen er der badeværelse, et ret stort bryggers eller grovkøkken og bagved dette yderligere et vaskerum og et disponibelt rum. Soveværelserne ligger ovenpå, og I får tre af dem plus en hems på syv kvadratmeter. Der er også et toilet, fordelingsgang og et lille disponibelt rum til opbevaring.Grunden er med høje træer, blomstrende buske, terrasseområder, ligesom der er masser af steder at opholde sig rundt om på grunden, både til dem der vil finde et roligt spot til afslapning og til dem, der vil bygge huler, spille bold eller lege gemmeleg. Den overdækkede terrasse vender mod syd og befinder sig lige ved køkkenalrummet. Her får I også opholdsmuligheder under åben himmel, som ligger i læ af to husmure. På den anden side af huset er der et stort terrasseområde med eftermiddagssol og aftensol.Hvis I har børn i husstanden, kan de benytte skolen i Bække, der ligger 2,5 kilometer fra huset. Der er også indkøbsmuligheder i Bække, og ellers bor I omgivet af flere fantastiske skove, hvor naturen kan nydes og udforskes. Hvis I har ærinder i andre byer, kan det være nyttigt at notere sig, at der er kun knap ti kilometer til Gesten, godt tyve kilometer til Vejen og 25 kilometer til Kolding.Boligen rummer muligheder, men der skal påregnes udgifter til færdiggørelse af nogle projekter som var igangsat. Kom selv med ud og se mulighederne….