Beskrivelse
Du kan godt forberede dig på en imponerende oplevelse i denne (mildest talt) velbeliggende villa, for når du træder indenfor, mødes du af noget helt særligt.Vi starter dog vores rundtur udenfor, for også her er der ganske meget positivt at berette om. Grundstykket er således på hele 10.500 m2 – altså 10 gange så stor som en typisk parcelhusgrund! Ikke alene det, så får I også jeres helt egen hyggelige skov og kommer desuden til at bo nabo til et større skovområde.Hygge er der også masser af i haven og på jeres terrasse, hvor I kan nyde de utroligt fredfyldte omgivelser, som byder på masser af dyre- og fugleliv.Indenfor finder I en overraskende rummelig bolig, med entré og stort bryggers med masser af skabsplads, gang, et badeværelse og tre gode værelser – hvoraf det ene har indbygget skab. Herefter åbnes op til et veldisponeret køkken, som er i åben forbindelse med den kombinerede spise- og opholdsstue.Stuen fortjener et helt afsnit for sig. Det er en tilbygning, som er foretaget i 2006 og nok mere har udtryk af en vinterhave. Her er det mest fantastiske lysindfald, som i øvrigt fordeler sig ind i boligen, og med loft til kip og den smukke udsigt til haven er det et enestående skønt rum at opholde sig. Det skal I simpelthen opleve selv!I forbindelse med nævnte tilbygning har villaen også fået nyt tag; et robust og langtidsholdbart Decra metaltag, som er glaseret og derfor har et både praktisk og eksklusivt udtryk. Integreret i villaen er desuden en godt disponibelt rum (potentielt værksted) og endelig får I en garage med fjernbetjent ledport og et redskabsskur.Går I med drømmen om at flytte på landet – men vil stadig gerne have fordelene ved at bo i en helt almindelig villa (som, indrømmet, er langtfra almindelig), så er dette lige stedet for jer. Tænk bare på, hvad al den plads, al den ro og de helt fantastiske omgivelser kan gøre for jer….