Beskrivelse
Flot og velindrettet villa ved Høng
I den lille landsby Tjørnelunde bare få kilometer øst for Høng møder I denne nyere villa fra 2008, der præsenterer sig med et nydeligt udtryk og en veldisponeret indretning. I kan se frem til tre værelser og store, lyse opholdsrum, mens den fine have og den smukke udsigt sætter prikken over iet. Velkommen til.Adressen hedder Kragerupgårdsvej 10, og på bare få minutter kan I køre til Høng, hvor I kan tilgå alt det, I måtte få brug for i hverdagen. Her er flere skoler, pasningstilbud og dagligvarebutikker, ligesom I vil finde udmærkede idrætsfaciliteter og et butikscenter. Offentlig transport er også let tilgængelig med fine forbindelser til blandt andet Slagelse og Kalundborg. Skov, sø og udsigten over de åbne vidder er selvsagt også en væsentlig del af oplevelsen.Allerede udefra fremstår villaen med et pænt og nydeligt udseende i form af røde mursten og et mørkt tag. Som I bevæger jer inden døre, ankommer I til en bolig med gulvvarme under samtlige 128 kvadratmeter. Det hele centrerer sig omkring de to opholdsrum, der udgøres af henholdsvis et køkken-alrum og en stue. Køkkenet er udført i et enkelt, rent design, der matcher boligens æstetik, og i stuen er det især det behagelige lysindfald, der kendetegner stemningen.De tre værelser er opdelt i to adskilte sektioner, hvorved børnene kan indrette sig i de to værelser, der er placeret i forbindelse med bryggerset, mens det oplagte forældreafsnit ligger i modsatte ende af huset. Husets to badeværelser er placeret fordelagtigt.Ude venter den dejlig og nem have, der især kan bryste sig af fortrinlige solbetingelser på terrasserne, hvorfra også udsigten nydes bedst.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag….