Beskrivelse
Flot sommerhus med gåafstand til to strande
Et lækkert fritidshus venter jer på Sjællands Odde. Huset ligger mellem to badestrande, Overby Lyng Sydstrand og den tilsvarende på nordsiden. Omgivelserne egner sig dermed perfekt til de varme måneder, og det samme kan siges om ejendommen. I får en stor grund at opholde jer på, og selve sommerhuset er flot fra yderst til inderst. Det har stået på matriklen siden 2011, og tilbyder tre værelser, to badeværelser samt et åbent opholdsmiljø. Med i pakken hører også et anneks. Adressen hedder Kragevang 2 og ligger i Overby Lyng. Stranden i nordlig retning nås på omtrent fem minutters gang, mens gåturen til den sydlige af slagsen tager cirka ti minutter. Derudover har I også gåafstand til en nærliggende skov, så rekreative stunder i naturen er en helt integreret del af området. Derudover kan indkøb foretages i Havnebyen eller Lumsås, der begge nås i bil. Grunden breder sig over 1.452 kvadratmeter. Der er lagt fliser hele vejen rundt om fritidsboligen, og dermed er det nemt at følge solens bane fra morgen til solnedgang. Foruden terrassearealerne kendetegnes haven ved en vedligeholdelseslet plæne med hækplanter omkring. Selve ejendommen består af hovedhuset og et anneks. Sidstnævnte rummer tre disponible rum samt et gæstetoilet, og derudover er der tilknyttet en terrasse. Begge bygninger fremtår elegante med en charmerende og velholdt facade, der sikrer en nydelig, rød tråd. Indenfor er der lyst og indbydende som følge af de arkitektoniske valg. Vældige vinduespartier er sat i spil sammen med kipført loft, og begge giver hjerterummet masser af karakter. Her smelter stuen og køkkenet sammen og sætter samværet helt i højsædet. Kipførte lofter er videreført som en gennemgående tema i huset, og derfor er samme rummelighed i spil i de tre værelser og de to badeværelser, der samtidigt afrunder rumfordelingen….