Beskrivelse
Skøn ejendom med bindingsværk og stråtag!
Tror du det er muligt at bo med skøn have, lige op til skov, i super charmerende ejendom og samtidig have fjernvarme og kort til alt? Det er netop hvad denne ejendom kan, billig klimarigtig opvarmning og samtidig er der brændekomfur, god isolering og samtidig total hygge med fyldingsdøre, trægulve og loftsbjælker. Ejendommen ligger i den nordlige del af Nykøbing F., i Kraghave, hvor det er trukket tilbage fra vej, og hvor der hyggeligt og et helt særligt miljø. Her er der skov, 600 meter til Guldborgsund, stor legeplads og en beboerforening, der primært tænker på byens børn. Husene er meget forskellige, vejene er med kun lidt trafik, i det hele taget et super sted at bo og lade sine børn vokse op. Denne ejendom, har en solrig og helt igennem pragtfuld have, med drivhus, masser af blomster, vildmarksbad, græs og skønne buske og planter. Grundet husets særlige beliggenhed, er der et væld af fugle og skovens dyr på grunden – det skal opleves. Det er et dejligt område, her er trygt at være – og med en god stemning. Kraghave ligger i forbindelse med den nordlige del af byen, og der er kort til alle byens muligheder, indkøb og sport, ligesom der er cykelsti hele vejen til Nordbyskolen. Denne ejendom ser måske ikke ud af så meget ude fra, men overrasker meget positivt når du kommer ind og er en komfortabel moderne bolig.Huset indeholder: Entré med flisegulv. Badeværelse med bruseplads, håndvask i bordarrangement, toilet, vaskemaskine og tørretumbler. Soveværelse. Stue med brændeovn, trappe til 1.sal og spiseplads ved køkken. Køkken i åben forbindelse med stue, udgang til have/terrasse, støbejernkomfur, keramisk elkomfur, køle-/fryseskab, opvaskemaskine og pæne elementer. 1.sal: Stort rum/stue samt soveværelse. Der er endvidere muret udhus på 14 m2, samt carport på 31 m2, der delvist bruges til opbevaring og brændeskur.Huset er opført med facader i bindingsværk, røde trævinduer med termoglas og der er flot og velholdt stråtag. Opvarmning med billig fjernvarme klimrigtig fjernvarme. Sælgers forbrug var sidste år kr. 12.700,-. Energimærke C. Indvendigt fremstår ejendommen indflytningsklar med smukke velholdte trægulve, tapetserede malede vægge og lofter med synlige loftsbjælker. Der er brugt samme materialer rundt om i ejendommen, så der er et fint ensartet udtryk.Du kommer til huset via lille vej og så åbner der sig et lille paradis – her er der lagt op til at man kan slappe af, læse bøger, være kreativ? – Ring for en aftale så kan du se hele med egne øje. Indret plantegningen her: target=_blanklink til indretningstegning…