Beskrivelse
Fantastisk beliggenhed midt i naturen, for enden af lang markvej.
Denne spændende ejendom med mulighed for flexboligstatus, er beliggende i fantastisk smuk område ved Nårup, for enden af lang markvej, med udsigt til åbne marker, skov og masser af dyreliv. Fra ejendommen er der 6 km til Knarreborg, 2,5 km til Krengerup gods og ca. 20 km til Odense.
Boligen er på ca. 90 m2 og består af entre med troltexloft, stort lyst køkken med spiseplads, parketgulv, fritliggende bjælker og listeloft ( lofthøjden i køkken og stue er kun ca. 1,9 m ), stuen har ligeledes parketgulv samt udgang til stor overdækket terrasse, 2 værelser med god lofthøjde og listeloft, mindre badeværelse med lyse klinker og bruseniche.
Sammenbygget med beboelsen findes desuden en 64 m2 stor garagebygning ( registreret som carport og overdækning ) med støbt gulv, god lofthøjde, troltex på loftet, samt et vaskerum/fyrrum med klinkegulv, troltexloft og oliefyr.
Spændende kuperet have med græsplæne, frugttræer og meget stor syd-sydvestvendt terrasse, hvor halvdelen er overdækket.
Ejendommen har minirensningsanlæg fra 2005 og offentlig vand….