Kringelhøjvej 5, 9850 Hirtshals

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

I charmerende Horne finder du på Kringelhøjvej 5 et 136 m2 stort hus, der med sin lysegule farve, hvidmalede sprossevinduer samt grå skodder giver en idyllisk og autentisk fornemmelse, som trækker spor til byggeåret 1915. Huset er godt indrettet med 4 værelser fordelt på to etager og med den meget gode planløsning, har du virkelig et godt fundament for at sætte dit helt eget præg på boligen. Om I er den nyetablerede børnefamilie, som skal flytte i hus for første gang eller det modne ægtepar, som ønsker at flytte fra land til by – så er dette hus bestemt et kig værd. Boligens underetage fremstår meget indbydende med lyse gulve og hvide vægge. De lyse og forholdsvis lave trælofter harmonerer godt med de øvrige idylliske kvaliteter, huset har, og henleder tanken på et hyggeligt sommerhus. Dette understreges smukt af den hyggelige pejs, som man snildt kan forestille sig varme husets beboere en kold vintermorgen. Det rummelige køkken er af ældre dato og design men yderst funktionelt og med alt, der behøves for at kunne kreere hyggelige familiemiddage. Disse kan med fordel indtages i det nærliggende rum, som egner sig fordelagtigt til spisestue, men med god plads i køkkenet, er der også her rig mulighed for at være sammen som familie. Måske hjælper mor sin datter med lektier ved køkkenbordet, mens far tålmodigt assisterer teenagesønnen, der skal prøve kræfter med god gammeldaws madlavning.Den behagelige sommerhusagtige stemning bliver ikke gjort til skamme, når man besøger 1. salen. De karakteristiske skrå trævægge emmer af varme og hygge, og i det ene af etagens to værelser ses en umådelig charmerende indbygget alkove. Huset kan bryste sig af et solcelleanlæg efter den gamle ordning, som er med til at skabe bæredygtig energi til boligen. Til ejendommen hører også en dejlig have med flere grønne oaser rundt omkring, så har du grønne fingre – billedligt talt selvfølgelig – så er der her et stort potentiale for at udfolde din indre botaniker. Med kun få kilometer til fiskeri- og industribyen Hirtshals, gode indkøbsmuligheder, den lokale golfklub, en lang kyststrækning med smukke strande og Nordsøens bølgende og brusende charme, har du alt, du behøver inden for rækkevidde. Hvad enten du er gør-det-selv-typen eller foretrækker professionelle og kyndige hænder, kan du med få ændringer skabe et ganske særligt og meget personligt hjem – det er helt op til dig. Lyder det som en bolig, du bare må opleve? Så ring til os og bestil en fremvisning i dag….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kringelhøjvej 5 , 9850 Hirtshals295.000 kr.2.077 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.482 kr/mdrVilla/FritidsboligEnergimærke: FStørrelse: 136 ㎡Grund: 1020 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1915