Beskrivelse
Lyst og indbydende rækkehus i Roskilde Vest
Hos Ekman Bolig har vi endnu engang æren af at udbyde et af de arkitekttegnede Tobleronehuse til salg. Tobleronehusene har fået deres kælenavn efter de særprægede tårn på boligerne. Tårnene er med til at føre visionen om en rummelig bolig med højt til loftet og et fantastisk lysindfald ud i livet, og man må sige at det er lykkedes. I bliver budt velkommen i boligens entré, hvor der nemt skabes plads til overtøjet, og hvor I allerede får et view ind mod boligens alrum med både køkken og stue i ét.I alrummet er der mange gode indretningsmuligheder, og udover køkkenet er der plads til flere opholdsafdelinger, samt spiseplads. Selve køkkenet er opført i hvide, grebsfrie og stilrene elementer, og med overskabe der skaber ekstra opbevaringsplads. Fra køkkenafdelingen er der direkte udgang til en delvist overdækket træterrasse, der munder ud i boligens lille have. Derudover er der i stueplan et lille, lyst gæstetoilet med et lyst vaskemøbel. På 1. salen bliver I mødt at en særdeles brugbar repos, som er udbygget ift. nogle af de andre huse. Her kan man fx indrette sig med en lille kontorplads, bibliotekshjørne, eller bruge den ekstra plads til opbevaring. Det er også på 1. salen at I finder boligens to gode værelser. Det største er beliggende mod havesiden af boligerne, og byder på et stort panorama-vinduesparti, samt skabsvæg. Det andet værelse byder ligeledes på indbyggede skabe, og er beliggende med udsigt op mod bymidten og Domkirkens tårne. Derudover er der badeværelse med vaskesøjle og bruseniche. Til boligen er der brugsret til en mindre, hyggelig have. Haven er indrettet med blomstrende bede og små træer. Terrassen som er anlagt i træ, indbyder til mange gode solskinstime, mens der også foran boligen er en lille stenbelagt have hvor man kan stille et lille havemøbelsæt. Kvarteret omkring Kristiansminde er i stor udvikling, og specielt børnefamilierne er rykket ind. For enden af vejen, som er en lukket vej, er der et stort grønt område, med plads til boldspil og leg om sommeren. Desuden ligger boligen i gåafstand fra flere daginstitutioner, indkøbsmuligheder og fitnesscenter. Hos Ekman Bolig glæder vi os til at fremvise dette lyse rækkehus….