Beskrivelse
Skab drømmehjemmet i hyggelige Holsted
Planløsning, udtryk og funktionalitet. Alle disse elementer er vigtige aspekter i hjemmet, og nu har I muligheden for virkelig at få indflydelse på netop disse ting med nøglerne til Krogagervej 13. Her står nemlig en gedigen murstensvilla i ét plan og venter på at blive opdateret, så den passer netop til jeres ønsker og behov. Rammerne er pæne og lyse, og I har et rummeligt køkken, som ligger tilstødende til bryggerset, hvilket er enormt praktisk. Stuen udfolder sig i den anden ende af hjemmet, og har en rigtig fin størrelse og ikke mindst et dejligt lysindfald, så her vil I elske at samles om brætspil og hyggelige middage. Om sommeren kan I trække skydedøren helt til siden og udvide opholdsrummet udenfor.Huse byder på fire gode og rummelige værelser – alle med faste skabsløsninger. Endelig er der et badeværelse med brus, hvor de travle morgenrutiner har deres afsæt.Haven er enormt hyggelig, og I tilgår som sagt den sydvendte terrasse via stuen. Terrassen er delvist overdækket, og selvom størstedelen af haven ligger foran huset, kan I nyde godt af stor privatliv takket være den hævede grund, som omkranses af skøn og mangfoldig beplantning. Endelig er der en garage.Området er dejligt for en børnefamilie, for der er ikke meget trafik, og rundt omkring fører stisystemer fra A til B. Daginstitution, indkøb, sportsfaciliteter og lægehus nås til fods, og det samme gælder skolebørnene, når de skal til deres daglige destination på Susåskolen. Endvidere er der ikke langt til Næstved Stor Center, og I kan også nå centrums hyggelige kulisse samt skøne naturområder på cykel….