Beskrivelse
Villa med fantastisk beliggenhed i Risskov
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/9 – klik på billede –
Ejendommen:
Velkommen til denne velbyggede familievilla fra Helle Huse, som byder på nogle skønne og lyse rum. Beliggenheden er helt i top for enden af den lukkede villavej, hvor man i nabolaget finder et dejligt grønt område med legeplads og boldbane.
Ejendommen byder på en skøn opvokset have, hvor man trygt kan lade børnene lege frit, imens man hygger sig med en kop kaffe på terrassen, hvor det også er oplagt at invitere familien eller de venlige naboer til grillaften.
Tilhørende villaen er derudover en dobbelt garage med el-port, så man slipper for at skrabe is af bilen på de kolde vintermorgener, samt et rigtig godt værksted, hvor gør-det-selv folket kan udfolde deres kreativitet.
Indretningen:
Man bydes indenfor i et meget anvendeligt bryggers, som indeholder vaskefaciliteter og masser af opbevaringsplads, eller man kan vælge at benytte den pæne entré.
Familiens samlingspunkt vil uden tvivl blive den store stue, hvor de store vinduespartier giver et rigtig godt lysindfald samt udkig til den velplejede have. Stuen er rummelig og indretningsvenlig, og her er mulighed for at indrette både spiseplads med langbord til den store familie samt sofahjørne. Fra stuen har man direkte udgang til den stenbelagte terrasse.
Villaens køkken er lyst og venligt, og det ligger i åben forbindelse med stuen, så man kan stadig være en del af selskabet ved spisebordet, selvom man står og steger frikadeller.
Boligen byder på yderligere to gode værelser samt et rummeligt forældresoveværelse med indbyggede skabe. Villaens store badeværelse er med lyse elementer og separat bruseniche.
Området:
Krogagre er et attraktivt og børnevenligt boligkvarter, hvor der er grønne områder og legepladser samt stisystemer til både skole og daginstitutioner. Der er cirka 10 minutters kørsel til Aarhus, kort afstand til motorvejsnettet og til offentlig transport samt flere indkøbsmuligheder.
Ring til EDC AROS allerede i dag og bestil en fremvisning på tlf. 87 43 42 41 eller gå ind på edc.dk og se mere….