Krogbuskevej 144, 7080 Børkop

7080 krogbuskevej 144 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Historisk landejendom hvor de originale detaljer er bevaret.

Se næste side….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Krogbuskevej 144 , 7080 Børkop13.795.000 kr.22.304 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.430 kr/mdrLandejendomEnergimærke: DStørrelse: 400 ㎡Grund: 25669 ㎡Antal værelser: 10Opført i: 1930

Krogbuskevej 144, 7080 Børkop

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Historisk landejendom med hestefaciliteter og sublim beliggenhed

Det var smørgrosserer Olsen, der med sin engelske kone Ivy Mary der i 1932 forvandlede den oprindelige gård fra 1800-tallet til det pragteksemplar af en ejendom, den er i dag. Der er foretaget løbende vedligehold og opdateringer sidenhen, men gennemgående er stilen holdt i et oprindeligt udtryk med sans for de historiske vingesus. Ejendommen er på 2,4 hektar, og foruden det flotte hovedhus har man også stald, lade, garage, drivhus, hestefolde og meget mere. Ydermere er placeringen fremragende med gåafstand til skole og nærhed til Børkop, hvilket er en usædvanligt god kombination til så stor en ejendom.Historiske detaljer og en rummelig indretningUdefra træder ejendommen frem som et eksemplar på en periode, hvor man gjorde noget særligt ud af byggestilen. Således møder man et hovedhus med en stor frontispice med et rundt vindue i toppen. Kvaderhjørner indrammer de røde mursten og den sorte hoveddør med fyldninger og ruder, og endelig fuldendes udtrykket af de hvide sprossevinduer, det halvvalmede tegltag og kampestenssoklen.Smørgrosserer Olsen opførte den engelske inspirerede husmandssted til ære for sin hustru, og sammen tog de til denne plet i Sydjylland. Den originale del fra 1800-tallet ses stadig, og den består nu af en række disponible rum til eksempelvis hjemmesylt, krearum og lignende i forbindelse med det, der nu er hovedhuset. Da nuværende ejere overtog ejendommen, har man opdateret med respekt for fortiden og beholdt dens oprindelige historik, mens en større renovering fandt sted i 2010. Her skiftede man bl.a. køkkenet og bryggers. Derudover har man gjort nogle værelser større og mere tidssvarende, udvidet med badeværelser på første sal.Undervejs har man haft fokus på at bevare stedets sjæl. Derfor ser man stadig de mange smukke detaljer såsom stukkaturen, de originale plankegulve, udsmykningen på trappen i hallen og ikke mindst flere finurlige ting såsom dørene mellem den oprindelige, herskabelige del og tjenestepigernes afdeling. Køkkenet er lavet på et snedkerværksted i Fredericia, og det fremstår med hvide fyldningselementer suppleret af mørke kompositbordplader. Vinkøleskabet, ovnen og gaskogezonen er fra Gaggenau, mens armaturet med udtag er fra Vola. Videre er der de tre sammenhængende stuer, hvoraf den ene har udgang til havestuen, der skaber en harmonisk overgang til haven. Etagen har ydermere et stort kontor samt et bryggers og et gæstetoilet.På første sal er der fire værelser, hvoraf det ene har udgang til den brede tagterrasse med kig ud over haven. Et andet værelse har både et walk-in-closet og et walk-through-closet til det helt fantastiske badeværelse med “egne brændte” fliser bestående af tyrkisk havbund, hvor armatur fra Vola, et dobbelt spabad, to brusere og to håndvaske præger rammerne. Hertil kommer yderligt et badeværelse mere, og endelig indeholder boligens 490 etagemeter en anvendelig kælder med tre disponible rum og en vinkælder.Hestefaciliteter og et hyggeligt udearealBetingelserne for hestehold er optimale i kraft af de ti hestebokse og to folebokse, sadelrummet, foderrummet og den brede staldgang. Man har også en mindre ridebane, og så er foldene etableret med træhegn, og de har læskure samt vandkopper. Foruden dette råder man over en stor lade, en dobbelt garage og flere udbygninger til alskens formål. Haven giver i kraft af sin størrelse et imponerende udtryk. Det skyldes også den afstemte beplantning med buksbombuske, høje nåletræer og øvrig beplantning, der resulterer i et frodigt og sammenhængende areal. Der er et drivhus og højbede, og ellers er arealet overvejende vedligeholdelsesnemt, idet man har valgt beplantning, som kan passe sig selv. Indkørslen ledsages af det store træ i midten, og havelågen i smedejern er ligeledes fin.En fremragende placeringAt ligge så bynært er usædvanligt for en ejendom som denne, men det er ikke desto mindre tilfældet. Således har man gåafstand til Fælleshåbsskolen og fritidsaktiviteter, mens der er omtrent to kilometer til centrum af Børkop, hvor man finder indkøbsmuligheder, svømmehal, daginstitution og mere til. I modsatte retning er der heller ikke langt til Brejning, og fortsætter man bare lidt længere, kommer man til lystbådehavnen og stranden ved Vejle Fjord. I bil er der omtrent et kvarter til Vejle eller Fredericia.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Krogbuskevej 144 , 7080 Børkop13.995.000 kr.22.627 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.430 kr/mdrLandejendomEnergimærke: DStørrelse: 400 ㎡Grund: 25669 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1930