Beskrivelse
Familievenlig og flot opdateret villa i Hovborg
Er I på udkig efter en indbydende ramme om det gode familieliv med masser af plads til både indendørs og udendørs aktiviteter? Så er ejendommen her på Krøgebækvej 5 i hyggelige Hovborg helt sikkert værd at zoome ind på.
I får kun 300 meter til Dagli’Brugsen, og der er heller ikke langt til den nærmeste daginstitution. Derudover skal Hovborg fremhæves for de smukke naturomgivelser ved Holme Å, og der er desuden under ti minutters kørsel til motorvejen mellem Esbjerg og Kolding.
Der er tale om en flot opdateret bolig med en dejlig lys atmosfære og en familievenlig fordeling af de 147 kvadratmeter. En stor stue og et lækkert køkken-alrum udgør hjemmets centrale opholdsmiljø, og derudover rummer stueplan et viktualierum, et bryggers ved entréen samt et brusebadeværelse og et oplagt forældresoveværelse. På førstesalen får I et ekstra toilet samt yderligere to gode værelser. Derudover er det værd at nævne, at en del af opholdsstuen let kan inddrages til et ekstra værelse, hvis I får brug for det.
På den 1.300 kvadratmeter store grund er der en nem have samt rigtig god plads til parkering, og I kan derudover glæde jer til at nyde udelivet på en dejlig terrasse, som med sin sydvestvendte orientering sikrer jer rigtig gode solchancer. Derudover er her et rummeligt udhus.
Kontakt os og få mange flere detaljer ved en fremvisning….