Beskrivelse
Prisvenlig villa med god og praktisk indretning i Jerslev
Det er til en fordelagtig pris, at du nu kan overtage denne villa i Jerslev, hvor du bosætter dig tæt på alle hverdagens behov. Boligen indeholder tre værelser, to stuer en suite, et køkken og et badeværelse, ligesom du kan glæde dig til den hyggelige og solrige have.Boligen er fra 1877, og den afslører sine historiske aner i form af den charmerende kampestenssokkel. I vinkel på villaen er der tilføjet en garage og et bryggers med forbindelse mellem sig og med videre adgang til hjemmet. Bryggerset er fornyet i 2021 med efterisolering af gulvet, skift af døre samt opfriskning af væggene, og så blev husets fjernvarmeunit fornyet.Start bare med at udforske de to stuer, som forbindes af en hvælving. Således er miljøet opdelt, men stadig sammenhængende, hvilket giver herlige muligheder for indretningen, og det skyldes selvfølgelig også lysindfaldet fra syd. Tænd op i pilleovnen, og nyd den knitrende ild som selskab til vinterens varme supper. Maden skal ikke fragtes langt, for den ene stue har direkte adgang til det klassiske køkken.Stueplanet fuldendes af et værelse, et depotrum og et badeværelse med bruseniche, inden du skal træde op på første sal. Heroppe giver den møblérbare repos jer adgang til to værelser, der begge er fornyede i slutningen af 2010erne.Du vil elske at slappe af og lege i haven, der strækker sig til flere af husets sider, så her kan du følge med solen på de lange sommerdage. Terrassen er afskærmet af læhegn, og dertil kommer varieret, enkel beplantning.I Jerslev finder du både indkøb, daginstitution, friskole og folkeskole, så hverdagen kan ganske hurtigt gå op i en højere enhed. Der er desuden masser af fritidsaktiviteter i Hvidebækhallen, og ydermere finder du grønne oaser såsom Østergårdsparken….