Beskrivelse
SKØN LANDEJENDOM MED 6 HA JORD OG FLOT UDSIGT
Åbent hus med tilmeldingskrav 17/7 – klik på billede –
En virkelig skøn landejendom til familien, som drømmer om at bo i en charmerende bolig med 6 ha jord i naturskønne omgivelser og med gode muligheder for heste- eller anden dyrehold samt jagt.
Ejendommen er beliggende nær Munke Bjergby mellem Sorø og Dianalund. Her er helt uforstyrret og grunden ligger direkte til åbne marker. I forbindelse med stuehuset er der en hyggelig syd/vest vendt have med flot udsigt. En del af grunden er bortforpagtet som landbrugsjord. Her er en tæt skovbeplantning ved haven samt en stor remisse på landbrugsarealet. Jagtretten er til købers disposition med det samme.
Beboelsen er opført i bindingsværk med stråtag. Her er passet godt på tingene og bygningerne fremtræder i pæn og velholdt stand. Beboelsen er med bl.a. synlige bjælker og er bygget sammen en god udbygning, som indeholder et stort disponibelt rum samt et ekstra rum, som reelt benyttes til ”anneks”. Denne bygning kan eventuelt inddrages i beboelsen (kræver byggetilladelse). Herudover er der en dejlig havestue samt et godt udhus med oliefyr og vandværk. Der er endvidere et fint maskinhus på 120 kvm.
Boligen indeholder: Entré. Dejlig stor opholdsstue. Pænt spisekøkken med hvide elementer. Soveværelse. Nydeligt badeværelse.
En virkelig skøn landejendom med en super beliggenhed.
Munke Bjergby er en hyggelig landsby med gode busforbindelser til Dianalund, Sorø, Stenlille og Slagelse. Der er ca. 5 km til Dianalund, som byder på stort indkøbscenter, skole, børnepasning, bibliotek og togforbindelse mod Slagelse og København (med skift i Tølløse). Her er 10-15 min. kørsel til motorvej E20 ved Sorø og Slagelse med forbindelse til København og Fyn/Jylland….