Krogholmgårdsvej 76B, 2950 Vedbæk

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

LAVENERGIHUS#I#KVALITETSMATERIALER

På en stille, fredelig placering centralt i Trørød ligger denne arkitektonisk spændende villa, der foruden et gennemført og stilrent ydre også byder på et velkomponeret indre. Ude som inde bemærkes de suveræne kvalitetsmaterialer, og da den lækre villa er opført så sent som i 2018, ledsages det moderne udtryk tilmed af et lavt vedligeholdelsesniveau såvel som et lavt varme- og energiforbrug. Huset har energimærke A2020. Planløsningen er arrangeret, så opholdsrummene drager størst mulig fordel af de gode solforhold og den fine udsigt mod syd og vest . I bosætter jer på Krogholmgårdsvej 76B, og huset ligger diskret og behageligt tilbagetrukket to grunde fra vejen. I nærområdet finder I alt det, I måtte få brug for i dagligdagen, hvilket blandt andet inkluderer skole, pasningstilbud og indkøb. Det hele nås inden for en radius af omtrent halvanden kilometer, ligesom I er placeret fordelagtigt, når det drejer sig om idrætsfaciliteter, offentlig transport og motorvejsforbindelser. Endelig er det værd at bide mærke i de store naturområder, der ikke er længere herfra, end at I kan tilbagelægge distancen til fods. Udefra præsenterer villaen sig med en sort naturskiferbeklædning og høje, brede vinduer, som løber i hele den sydvestvendte sides længde. Taget er udført med ensidig hældning og inddækninger i zink, mens udhænget på elegant vis er gjort med smalle trælister. Inden døre fortsætter den suveræne æstetik på tværs af 192 kvadratmeter i et plan. Hjemmets ubestridte midtpunkt er det store og højloftede køkken-alrum og stuen, der er etableret i åben forbindelse med hinanden. Ind gennem de nævnte vinduer modtages et imponerende lysindfald, der rammer det smukke egetræsgulv, og de selvsamme vinduer er tillige garant for, at husets høje placering i landskabet og den deraf følgende udsigt kommer til sin fulde ret. Solnedgangene er i særklasse. Det resterende af kvadratmeterne er allokeret til henholdsvis fire rummelige værelser, to strategisk placerede badeværelser og et bryggers. Herudover har huset et separat teknikrum til de tekniske installationer og med plads til opbevaring samt et rummeligt redskabsskur. Umiddelbart foran opholdsrummene er der anlagt en stor, solrig terrasse, der i hele sommerhalvåret opleves som en naturlig forøgelse af boligarealet. Haven er beplantet nydeligt med gamle rhododendronbuske og græs- og staudebede, og den er nem at passe. Huset opvarmes ved et energieffektivt jordvarmeanlæg, og indeklimaet kontrolleres af et genveksanlæg….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Krogholmgårdsvej 76B , 2950 Vedbæk12.495.000 kr.62.726 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.474 kr/mdrVillaEnergimærke: A2020Størrelse: 192 ㎡Grund: 1008 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2018