Beskrivelse
Stor familievilla fra 2009 i lækkert design med pool på fredfyldt ugeneret placering
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/11 – klik på billede –
Spændende og spektakulært design med ensidig taghældning og super planløsning på fredfyldt lille stikvej til Krogholmgårdsvej.
Villaen fra 2009 fremstår stadig som ny samt indbydende og indflytningsklar. Med moderne og praktisk planløsning (5 soveværelser, forældreafdeling, 2 badeværelser, etc.), Genvex ventilationsanlæg, gulvvarme overalt, energiruder samt denne geniale ensidige taghældning. Designmæssigt giver det er stramt arkitektonisk ydre, men alligevel med lidt finesse og indvendig giver det energi i rummene med de skrå lofter samt kæmpe lys- og udsigts-givende vindues- og dørpartier mod syd og vest.
En virkelig tjekket og indbydende villa!
Villaen er spændende og praktisk designet med stort køkken/alrum som det centrale hjerte i boligen. Imponerende loftshøjde, store vindues- og dørpartier samt udgang til den lækre udestue. Her fra midten er der adgang til både opholdsstue, børneafdeling, kontor og forældreafdeling.
Ankomst i praktisk bryggers (vaskemaskine og tørretumbler kan evt. flyttes ud til forældrebadeværelset, så en mere traditionel entre opnås) og videre til fordelingsgang med adgang til de 3 store børneværelser samt til badeværelse. Videre gennem køkken/alrummet og et par trin ned til den flotte store opholdsstue. Igen med den imponerende loftshøjde, de store dør- og vinduespartier samt stor indbygget reolvæg. Ydermere stort kontor og forældreafdeling med eget badeværelse og walk-in closet.
Integreret mellem køkken/alrum og træterrassen er der superlækker udestue med store glasdørspartier, som kan skubbes helt til side. En fed tagløsning, hvor der kan åbnes så stjernehimlen kan nydes eller varmen komme ud, samtidig med der er tørt og havemøbler med hynder kan stå ude året rundt.
Udenomsarealerne er tillige meget flot anlagt og med stilfuld karakter. Bredt ankomstparti med flot dobbelt carport og indbygget udhus. Stor og ugenert have bag ved villa med sol dagen lang. Fin plads til både lidt fodboldspil, nedgravet trampolin, gyngestativ, etc. men særlig opmærksomhed er der naturligvis omkring det superflot anlagte poolmiljø. Både fra voksne som drømmer om festlige poolparties på den store træterrasse eller bare sommerstemning året rundt med det lyseblå vand samt især fra børn hvor poolen virker som ”magnet” for alle legekammeraterne.
På fredfyldt placering med gåafstand til skole, fodboldbaner, skove, søer samt kort på cykel til Øresundkysten, Vedbæk Station samt indkøb i Vedbæk, på Trørød Torv eller Rema1000. Dejligt naboskab i Trørød hvor alle de lokale børnevenner går på Trørød Skole og en aktiv grundejerforening med fastelavn på torvet, mv. Vedbæk er den hyggeligste lille havneby med lystbådehavn, bager, cafeer, fiskekutter med friskfangede fisk, 2 dejlige badestrande samt det hyggelige afvekslende miljø. Her er friskt og med det brusende hav på en kold novemberdag, mens der hele sommeren er mange i badekåbe, klipklappere og med en isvaffel i hånden. Og stadig kan Kongens Nytorv nås på 25 min i bil.
Ring for fremvisning på 45 80 50 43 eller book her via siden….