Beskrivelse
Skønt og topmoderniseret rækkehus på attraktiv beliggenhed
Sjældent er der set et rækkehus på Kroghs Kobbel som er så moderne og indflytningsklar som Kroghs Kobbel 33.
For at opnå den bedst mulige funktionalitet til hverdagens gøremål, har sælger lavet en helt unik og god løsning i stueplan. Her er der åbnet op, og entréen er blevet inddraget, en væg er væltet – således at vi kan udbyde et af Kroghs Kobbel rækkehusene med noget så sjældent som et stort køkken alrum. Løsningen giver et fantastisk lys i rummet og mulighed for at samles om madlavningen eller lektieskrivningen.
Rækkehuset byder velkommen ind i et fint bryggers med god plads til vaskefaciliteter og opbevaring. Herfra har I adgang til førnævnte køkken/alrum, med et kvalitetskøkken fra uniform, gode hårde hvidevarer og masser af plads. Fem trin ned fra køkken/alrummet findes husets hjerterum. Den store stue har et fantastisk lysindfald og er i en sådan størrelse er der er rigeligt med plads til både sofaarrangement
og spisestue. Yderligere er der et pænt gæstetoilet.
På førstesalen består af tre gode værelser – som både kan bruges til børneværelser, gæsteværelse eller kontor. I finder også et flot moderniseret badeværelse med brus.
Den sydvendte have er nem og overskuelig og her er rig mulighed for at nyde solen dagen lang på den store terrasse. Her finder I også et redskabsskur, med plads til diverse haveredskaber.
Tilhørende er der en garage med tilhørende skur, og en ekstra holdeplads til bilen….