Beskrivelse
En ægte ferieoase på en unik naturgrund
350 meter til den bedste badestrand.I vil mærke, hvordan roen sænker sig over jer allerede på vej mod jeres nye fristed, for I overtager et charmerende sommerhus i den mest naturskønne kulisse. Det sorte træhus ligger på en fantastisk naturgrund med skoven som nabo og med kun 350 meter til den bedste badestrand. Det bliver ikke bedre. Feriedage i ét med naturen.Naturen bliver en del af jeres langsomme feriedage her på Krøjbergsvej 33, hvor I er omgivet af høje træer, fred og ro. Den lukkede vej, hvorpå huset ligger, leder jer direkte mod den hvide sandstrand, hvor I kan bade og gå på jagt efter flotte sten i vandkanten, ligesom I oplagt kan nyde en frokost i de bløde klitter. I kan også hoppe på cyklerne og lade stisystemerne tage jer mod Hou eller Hals, som året rundt summer af liv; på havnen kan I nyde en isvaffel, eller I kan besøge sommerens kræmmermarked, inden I handler til aftenens menu i et af byens gode supermarkeder. Mulighed for lange gåture i den omkringliggende skovarealer eller langs vandet fra Hals til Skagen ad NordsøstienRigelig plads til det dejlige udeliv.Der venter jer det dejligste haveliv, når I er i sommerhus, for den smukke naturgrund giver jer plads til både hyggekroge, hængekøjer og alverdens havespil. Hele 1.250 kvadratmeter folder sig ud omkring huset, som samtidig står klar med en lækker træterrasse, hvor I kan følge solen dagen lang. Terrassen er delvist overdækket, så I kan også sidde i læ på en lun regnvejrsdag eller på en sen sommeraften, når duggen falder – alt imens I nyder fri udsigt til de grønne omgivelser.Tilhørende udhus til opbevaring og et udhus til en hyggestund med computeren eller en lille middagslur. Tilhørende udhus til opbevaring og et udhus til en hyggestund med computeren eller en lille middagslur.Renoveret med respekt for sommerhusstilen.Det klassiske træhus bærer tydeligt præg af en flot renovering, så I får komfortable rammer, der er lige til at indtage – og sommerhuscharmen er bevaret. Indendøre er lofterne ført til kip i alle rum, så turen går gennem et hus med en skøn atmosfære. Her er pladsen godt fordelt på et nydeligt badeværelse, tre fine værelser og et stort, åbent opholdsrum. Her er der plads i køkkenet til tilberedning af feriemåltiderne, mens aktiviteterne omkring spisebord kan følges eller snakken i sofaen kan kommenteres, det giver en god fornemmelse af hygge med familien…