Beskrivelse
Stor bolig nær bus, skole og institutioner
Åbent hus med tilmeldingskrav 27/11 – klik på billede –
Prisbillig rummelig villa beliggende centralt i Osted, tæt ved det hele.
Hvis der er behov for op til 5 værelser, men der ikke er lyst til eller mulighed for at betale den store husleje, så er denne ejendom måske den kommende bolig for DIG.
Ejendommen har været udlejet gennem en længere årrække, men fremstår rimeligt indflytningsklart – alt efter hvilke behov man har.
Der er et ca. 20 år gl. meget rummeligt køkken med opvaskemaskine, indbygningsovn, køleskab, emhætte, keramisk bordkomfur og spiseplads, i tilknytning hertil er stuen, der har brændeovn (fra før 2003) og udgang til have og terrasse. (stuen kan evt. afkortes og give et 6. værelse).
To lyse badeværelser – begge med bruser, skabe og gulvvarme, det ene tillige med bord, nedfældet vask og skuffer. Dertil et stort soveværelse med skabe. I bryggers er der vaskemaskine og vandvarmer (tidl. varmegenvindingsanlæg). Centralt i huset er der entre/fordelingsgang og opgang til tageetagen.
Den lyse tagetage rummer foruden fordelingsgang 2 fine gavlværelser og 2 værelser med kvist – det ene tillige med skabe.
Ejendommen har bl.a. fyldningsdøre og træ- og gibslofter.
Udenfor er der en muret udhusbygning samt et areal med let overdækning. Indkørslen er med fast belægning. I haven er der plads til både urter og ophold. Et stort træ på grunden kan levere brænde til en masse god varme, hvis det skulle falde for.
Osted har dagligvarebutikker og nogle specialforretninger. Der er 2 skoler, idrætsanlæg, daginstitutioner, tankstation og flere sundhedstilbud. De store Midtsjællandske skove ligger lige om hjørnet og Roskilde nås på 10 min. udenfor myldretid. Gode busforbindelser til Roskilde, Ringsted, Hvalsø, Lejre, Viby og Solrød….