Beskrivelse
Rolig placering for enden af blind vej
Alle årstider har hver sin charmeHer på Kronhjortevej kan der skabes den skønneste hygge på alle tider af året. Byen Hou og en af de bedste badestrande på østkysten ligger kun 1500 meter fra fritidshuset. Området emmer af feriestemning. Kun 7 km. fra Mikkelmark ligger byen Hals som byder på flere butikker og restaturante og er placeret ved Limfjordens udmunding til Kattegat. Huset er beliggende for enden af Kronhjortevej, så du oplever en god afskærmet privat stemning såsnart du nærmer dig stedet. Haven er stor og huset er godt placeret på grunden, så du får god mulighed for at nyde både ude- og indelivet. Dagslyset nydes fra de store terrassearealer som går fra øst, mod syd, og over i vest, hvortil der er udgang hele 3 steder fra husets opholdsarealer. Grunden er omkranset af træer i forskellige højder, men uden at det giver mangel på dagens sollys. En stor del af terrassearealet er overdækket, så du kan sidde ude i læ. Huset indeholder: 2 store stuer, hvoraf den ene er en pejsestue i åben forbindelse med køkkenet. Køkkenet er udstyret med bl.a. opvaskemaskine og vaskemaskine, så de lange ferieperioder bliver bekvemme, ligesom besøg af mange gæster gøres til en nemmere opgave. Badeværelset er holdt i lyse farver og er med bruseniche, gulvvarme og adgang til sauna med fin plads til 4-5 personer ad gangen. Huset er udstyret med et kammer med 2 sovepladser, værelse med 2 sovepladser samt et stort soveværelse. Alle værelserne er med skabe, hvor soveværelset er meget rummeligt og med ekstra mange skabe. Der er tilhørende et udhus, hvor der i dag er opsat 2 enkeltsenge samt gode skabe. Derudover er der carport, stort skur, værksted samt brændeskur. Huset har bl.a. varmepumpe med app til styring udefra….