Beskrivelse
DEJLIGT SOMMERHUS MED SÆRDELES GOD OG UGENERET BELIGGENHED OG MED SOLCELLER OG EL-LADESTANDER
KLIK IND PÅ NYTTIGE LINKS OG SE DE SPÆNDENDE ATTRAKTIONER OG AKTIVITETER I LOKALOMRÅDET. SE MERE PÅ : OPLEVBROVST.DK
Sommerhuset har en god og særdeles attraktiv beliggenhed på dejlig grund på 1.548 kvm. Sommerhuset har een af de bedste beliggenheder i udstykningen, idet grunden grænser op til fantastisk dejligt og uberørt naturområde, bestående af klitplantage og skovarealer og med kort afstand til det storslåede naturområde ved Lien og Fosdalen. I området findes et stort fællesareal – drevet af Grundejerforeningen – hvor der er stort legeområde med gynger, klatrestativer, sandkasse, fodboldgolfbane, petanquebane, minigolf, svævebane og multibane til mange forskellige boldspil. I området findes også afmærkede naturstier der indbyder til vandreture i flot natur samt mountainbikespor. Kort afstand til Tranum by hvor der er gode indkøbsmuligheder og kun ca. 4 km. til Tranum Strand og Vesterhavet.
Flot fritidshus opført i 2009 i god håndværksmæssig udførelse og er udvendigt beklædt med træ og med sort tagpap med listedækning og termovinduer. Sommerhuset er godt isoleret og derfor anvendeligt til brug på alle tider af året. 90 kvm. dejlig og velindrettet bolig med fantastisk dejligt lysindfald fra ovenlysvindue og det store glaspartier til terrassen. Der er ialt 3 gode soveværelser, 2 badeværelser og som ekstra luksus, er der spabad og sauna. Endelig er der en dejlig stor træterrasse – delvist overdækket og med markise. Der er indlagt fiberforbindelse fra NORLYS og der er opsat el-ladestander (16 amp.) Der er endvidere indgået attraktiv udlejningsaftale med Feriepartner.
Boligen er indrettet med entré, badeværelse med gulvvarme og bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler, pragtfuldt køkken/alrum og opholdsafdeling med loft til kip, brændeovn (2008) og udgang til terrasse, stor hems med mange sovepladser, dejligt stort badeværelser med gulvvarme og bruseniche samt spa og sauna, soveværelse samt 2 gode værelser med hems og alle med terrassedøre og faste skabe.
ALT INDBO OG INVENTAR MEDFØLGER DOG MED UNDTAGELSE AF PERSONLIGE EFFEKTER, BILLEDER, NIPS M.V….