Beskrivelse
I den lille landsby Paarup, der ligger omtrent midt mellem Bording og Engesvang møder I denne villa, der foruden en god beliggenhed på en fredelig villavej også toner frem med et vist udviklingspotentiale. I kan således se frem til at sætte jeres eget præg på stedet. Velkommen til.Adressen hedder Krovejen 12, og fra jeres fremtidige bopæl på en blind vej er der ikke mere end blot få skridt, før I står ved en fremragende legeplads med tilhørende bålsted og shelter. Hvad angår de mere praktiske fornødenheder i dagligdagen kan I tilgå det meste, eksempelvis skole, pasningstilbud og indkøb, i Engesvang blot fire kilometer herfra, og sammesteds finder I ligeledes udmærkede idrætsfaciliteter. Bemærk desuden, at distancen til henholdsvis Ikast og Silkeborg er ganske overskuelig.Udefra toner villaen frem med en rød murstensfacade, og som I træder inden døre, ankommer I til et hjem på 107 boligkvadratmeter, hvortil endnu 30 kvadratmeter er at finde i kælderen. Der er siden tilbygningen i 1972 ikke foretaget større ændringer, og for nuværende består boligen således af en stor stue med et rigt lysindfald, som er arrangeret i forbindelse med det velfungerende køkken. Det resterende af stueplan er allokeret til tre regulære værelser, hvoraf de to har faste skabe, samt et badeværelse med både brus og kar. I kælderen råder I over tre disponible rum.Ude venter en have, der er nem at passe, da den er anlagt i en enkel stil, og på grunden ses endelig en garage og et udhus.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag….