Beskrivelse
Lyst og indflytningsklar lejlighed med havudsigt og stort køkken/alrum.
Glæd dig til at besøge denne skønne lejlighed i Dragør.
Her er lyst og lækkert. Sælger har for nogle år siden gennemrenoveret lejligheden, og nu vælter lyset ind i det store, dejlige køkken/alrum (oprindeligt køkken og værelse), hvorfra du kan nyde udsigten til vandet, broen til Sverige og de store skibe, der sejler forbi. Køkkenet er fra HTH og er velindrettet med sokkelskuffer osv., der er tænkt over tingene.
Det er et skønt rum med god plads til at venner og familie kan samles. Badeværelset er også lækkert, og opholdsstuen har, ligesom husets øvrige opholdsrum fået flotte gulve i lys ask, så det hele hænger godt sammen og fremtræder meget indbydende. Fra stuen er udgang til den store altan, hvor fra der ligeledes er havudsigt. Den lukkede altan har vinduer, der som sommeren kan skydes til siden, så der kan soles. Altanen benyttes året rundt. Der skal bare et par solstråler på himlen, så er der dejligt at sidde. Endelig er her et godt soveværelse med god skabsplads. I forbindelse med den store renovering i 2013 er også el skiftet, og selv hoveddøren har sælger udskiftet.
Vil du have en lys og lækker bolig med havudsigt, nemt til bus og de smukke strandenge og til Dragørs mange andre glæder, så kom og besøge denne lejlighed….