Beskrivelse
I får fornøjelsen af at bo nær både butikstorvet, stranden og skolerne i Erritsø som ejere af denne villa, der ligger på en lukket stikvej i Sanddal. Faktisk er alle butikkerne og supermarkederne ved Erritsø Bygade kun 200 meter væk og kan nås via en tunnel, og i modsatte retning fører jeres gade direkte ned til stranden 700 meter væk. Huset er på fornuftige 155 m2 og har blandt andet fire soveværelser og et stort, integreret opholdsrum med stue, alrum og køkken i ét. Velkommen til!I bliver ejere af en sund murstensvilla fra 1968, der netop har fået vandskuret facaden. Facaden er ikke malet, så I kan selv vælge husets farve. I 2019 blev huset hulmursisoleret og fik isoleret loftet, og derudover blev alle vinduer skiftet i 2021. Det er således et energivenligt hus, og det opvarmes desuden ved fjernvarme. Indretningsmæssigt er det boligens forbundne opholdsmiljø, der løber med opmærksomheden. Køkkenet er af lidt ældre dato, men står pænt og funktionelt. Det har et alrum i forlængelse, hvilket giver jer et godt samlingspunkt i hverdagen. Alrummet er også forbundet med stuen, og begge rum er belagt med et supergedigent stavparketgulv, der blot skal slibes for at se ud som nyt. Stuen har også et stort vinduesparti mod syd og udgang til terrasse.Med fire soveværelser er her god plads til de fleste familier, og derudover har huset også både et badeværelse med badekar, et gæstetoilet samt et bryggers.Huset ligger på en overskuelig grund, der mestendels er udlagt med græs. Terrassen ligger perfekt i husets vinkel mod syd og vest, og derudover får du også både et udhus, et værksted samt en carport. Forhaven er nydeligt arrangeret og har enkelte planter med granitskærver omkring, der gør vedligeholdet nemt.Ring og bestil en fremvisning i dag!…