Beskrivelse
Skønt fritidshus 200 meter fra vandet
* Hyggeligt og opdateret fritidshus i Hasmark Strand
* 200 meter til vandet
* Skøn, integreret udestue
* Solrig, flisebelagt have
Oftest er det tre ting, som gør et fritidshus attraktivt. Det skal være hyggeligt. Det skal være tilgængeligt, og så må det også meget gerne ligge tæt på stranden. Dette charmerende og nydeligt opdaterede fritidshus kan i dén kontekst fint være med – både hvad angår de indre rammer og den gode beliggenhed i Hasmark Strand, hvor I får 200 meter til vandet.
Fritidshuset ligger på en andelsgrund i et roligt område, der er behageligt isoleret fra de landeveje, som fører strand- og feriegæster til kysten. Den korte afstand til vandet gør det nemt at berige sommerdagene med adskillige havdyp, og nyd også den korte gåtur langs promenaden hen til grillen og minigolfbanerne. Afstanden er så kort, at familiedysten hurtigt kan udvikle sig til en tradition, ligesom I også nemt kan sende de morgenfriske op efter friskbagte rundstykker. Det er samtidig en stor gevinst for området, at det blot tager en halv time at køre til Odense.
Selve fritidsboligen er på beskedne 54 m2, men takket være en integreret udestue har I lidt ekstra plads at gøre med. En fin kombination af varmepumpe og brændeovn kan nemt varme hele afdelingen op – og også resten af huset, hvis I lader et par døre stå åbne. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, og selvom det ikke er stort, er der alligevel blevet plads til opvaskemaskinen. I stedet har vaskemaskinen hjemme i en niche ved entréen, og afrundingsvis får I to værelser plus et pænt badeværelse med muret bruseniche.
Udeområderne er mindst lige så hyggelige som selve fritidshuset, og en kombination af flisebelægning samt et par nemme stenbede sikrer, at det ikke er havearbejdet, der stjæler jeres tid. I kan tanke op på D-vitamin dagen igennem, mens en stor overdækning også lader jer nyde grillaftener og havehygge, når vejret er ustadigt.
Der er faktisk kun tilbage at opfordre jer til at komme med på en fremvisning, så I kan opleve den afslappende og behagelige stemning for jer selv. Velkommen til….