Beskrivelse
Sommerhus beliggende med ca. 400 meter til stranden
Beliggende på en 2.540 m² stor grund og med kun ca. 400 meter til stranden finder I dette sommerhus som er med et boligareal på 105 m² + et udhus på ca. 24 m² opført i 2005.Sommerhuset er i 2006 blevet tilbygget med 2 værelser, bryggers og depot-/viktualierum og undtaget hjørnevinduespartiet (1 lagsruder) i stuen er vinduerne udskiftet i forbindelse med tilbygningen. I ca. 2005 er der etableret et mileanlæg.Sommerhuset indeholder: Kombineret entre og bryggers med klinkegulv med el gulvvarme, bord med vask samt plads til vaskemaskine og tørretumbler – Praktisk depotrum/viktualierum med klinkegulv – Godt værelse med trægulv, hvidmalede vægge og lofter samt loft til kip – Godt værelse med trægulv, hvidmalede vægge og lofter og 2 sengepladser – Soveværelse med trægulv, hvidmalede lofter og vægge – Lille mellemgang med trægulv – Badeværelse med klinkegulv med el gulvvarme og bruseniche med fliser på både gulv og vægge – Køkken i åben forbindelse med opholdsstue. Der er brændeovn, trægulv, udgang til overdækket terrasse samt loft til kip.Sommerhuset er beliggende med ca. 400 meter til den børnevenlige badestrand, som er kendt for det fine hvide strandsand og klitterne, hvor man altid kan finde en god solkrog. Foruden på ingen tid at kunne hoppe i bølgen blå eller solbade på stranden, har I også mulighed for dejlige gåture langs stranden, fx en gåtur til den hyggelige lystbådehavn i Strandby. Vil I en tur til Skagen og spise en god frokost eller en tur til Frederikshavns nye flotte gågade og de mange specialbutikker, kan I med fordel tage toget fra Rimmen Station som ligger kun ca. 2,4 km. fra sommerhuset….