Beskrivelse
Velholdt med 4 værelser og kort til alt i Sulsted
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/1 – klik på billede – Dette velholdte etplans hus ligger virkelig godt I Sulsted, og søger nye ejere, der kan bruge 4 værelser og en god grund. Det er velplaceret på en rolig villavej – med nemt til alt. Indenfor 300 meter finder du børnehave, skole der går til og med 9. klasse, den lokale brugs til dagligdagens indkøb, lægeklinik, busforbindelse til Aalborg og Brønderslev samt flere fritidsaktiviteter i hallen og på stadion. Trods alt dette findes indenfor kun 300 meter, er huset velplaceret væk fra trafik og støj. Dette er med til at få hverdagen til at glide på nemmeste vis. Udover dette er der kun 2 km til skoven og naturen i Hammer bakker, her er virkelig skønt på alle årstider, og der er mange stier, så det bliver aldrig kedeligt med en tur i skoven.Værd et fremhæve:· Tæt på alt i byen· Godt og velholdt etplans hus med 4 værelser· Flot bryggers og badeværelseHuset er på 152 m² og løbende vedligeholdt og byder på et stort og flot bryggers med meget skabsplads og gulvvarme. Fordelingsgang med adgang til stort og flot badeværelse med bruseniche og gulvvarme, renoveret for ca. 25 år siden i lyse materialer. Der er fordør og praktisk gæstetoilet. Du får hele 4 værelser, og dermed ideelt til en børnefamilie. Der er et lyst og velholdt køkken med spiseplads. Stor lys stue med brændeovn som er lukket ved skorstenen – som kan åbnes igen, hvis du drømmer om hygge ved brændeovnen på en kold dag.Du får en garage, som er praktisk opdelt i 2, så du får et lukket værksted/hobbyrum. Grunden er på 934 m² med mange muligheder såsom en prydhave eller bare græs til hygge og boldspil. Der er terrasser både mod syd og vest – så ofte mulighed for at finde læ og sol til aftenens grillhygge.Er Kuskgårdsvej 29 interessant for dig, er du velkommen til at ringe på 98190500 og høre nærmere eller tilmelde dig et af de mange åbne huse på edc.dk.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …