Beskrivelse
SKØN FAMILIEVILLA PÅ LUKKET VILLAVEJ
Både inde, ude og omkring jer er der henrivende rammer i vente, når I sætter jeres navne på postkassen til Kvædegangen 8 i Bistrup. Placeringen på en lukket vej i et eftertragtet og naturskønt område er i sig selv attraktiv, men dertil overtager I et hjem, der til fulde er indflytningsklart og opført med flotte og gode materialer. Lysindfaldet er godt i hvert eneste rum, og planløsningen er eminent – det er et helt ideelt hjem for familien. Endelig er der en dejlig, ugeneret have. Hverdagens puslespil lægger nærmest sig selv, for I bosætter jer på en tryg og lukket vej og har samtidig korte afstande til alle fornødenheder. Alle ugens syv dage vil nærheden til Furesø være et kæmpe aktiv, og faktisk kan I gå derned på under ti minutter. Herfra fortsætter den skønne natur, når I tager turen gennem Vaserne. Daginstitution til de yngste nås ligeledes til fods, mens skole, indkøbsmuligheder og glimrende sportsfaciliteter er let tilgængelige efter en kort cykeltur til Birkerød. Ejendommen fordeler sig over halvandet plan og er opført i 1959. Inden døre venter en god indretning med opholdsrum, værelser og endda et badeværelse på hver etage. I den rummelige stue er lyssætningen nærmest magisk takket være den brede skydedør ud til terrassen i syd. Pladsen, og dermed indretningsmulighederne, er også god, og I bemærker det nydelige sildebensparketgulv, der løber på tværs af rummet og strækker sig til spiseområdet og køkkenet. Sidstnævnte er opsat på to sider for et godt arbejdsflow, og skabselementerne er udført i et tidløst design. Etagen afrundes af et praktisk bryggers samt to gode værelser og et badeværelse med brus i samme afsnit, som oplagt udgør et forældreafsnit med soveværelse og et kontor. I entréen finder I den elegante trappe, der fører til overetagen. Heroppe har I endnu et opholdsrum, der kan blive til lige, hvad I ønsker, og derudover finder børnene sig instinktivt til rette på de tre store værelser. Haven bliver sidste stop på turen rundt på den skønne ejendom. Uderummet er ganske ugeneret og vil glæde enhver med bare en smule interesse i dyreliv og biodiversitet med kvashegn og vilde blomster. Dertil har I et hyggeligt terrassemiljø og et fint drivhus….