Beskrivelse
Denne velindrettede villa er skabt til et godt familieliv og tilbyder masser af plads til alle med dens 177 velfungerende kvadratmeter. Huset er opdelt i en separat børne- og voksenafdeling og omfatter et stort, lyst køkken/alrum og separat stue med udgang til en overdækket terrasse.
Huset er designet med fokus på et godt hverdagsflow og masser af funktionalitet. Det flotte indgangsparti byder dig velkommen ind i en lækker lys entré med farve på væggen og direkte adgang ind i huset. Herfra åbner entréen sig op mod husets hjerte, det rummelige køkken/alrum, hvor hele familien kan samles omkring madlavning og hygge. Her finder du også det klassiske skjulte depot til køkkenmaskinerne, det fine service og meget andet.
Fra køkken/alrummet har du adgang videre til børneafdelingen. Børneafdelingen har sit eget badeværelse, et multirum til leg eller lektielæsning – to gode værelser, som kan rumme alt det du har behov for i hverdagens rutiner.
På modsatte side af køkken/alrummet er der adgang til bryggerset, som leder dig videre ind i husets dobbelte garage. Garagen rummer husets teknik, hvilket frigør mere plads i bryggerset til tøjvask og opbevaring. Her finder du naturligvis også vaskemaskine og tørretumbler.
Gennem køkken-alrummet findes den hyggelig stue med udgang til terrassen, hvor gode stunder kan bruges i sommerhalvåret og tidligt forår. Voksenafdelingen er placeret bag stuen og inkluderer rigeligt skabsplads, et ekstra værelse hvis man har små børn, som man ønsker tæt samt eget badeværelse. Begge badeværelser er kendetegnet ved tidsløse fliser, væghængte toiletter samt glasvæg i den ene bruseniche.
Kontakt Livingday for fremvisning af den flotte villa på tlf. 76 400 282 eller på email: mr@livingday.dk…