Beskrivelse
Flot stort fritidshus med udsigt over vandet ved Bakkebølle Strand
Udsigten er intet mindre end fantastisk her i dette lækre fritidshus fra 2005, som ligger for enden af en lukket vej i det naturskønne område med gåafstand til Bakkebølle Strand. Huset er opført i kvalitetsmaterialer hele vejen igennem, og arkitekturen matcher grundens omgivelser. Indenfor er der lyst og rummeligt med mulighed for hele ti sovepladser. Glæd jer også til den anseelige terrasse, hvor udsigten naturligvis er enestående. Beliggenheden er helt i top, og området, som er en gammel frugtplantage, er omgivet af smukke arealer med åbne vidder. I kan spadsere ned til stranden, hvor dagen kan begynde med en forfriskende dukkert, inden I udforsker resten af de naturrige omgivelser med også skoven lige i nærheden. Dagligvareindkøbene klares i Nyråd cirka fire kilometer væk, og så kan I også køre til Vordingborg, hvor I finder masser af butikker og spisesteder. Fritidshuset er opført med en sortmalet træfacade, der kontrasteres flot af mahognivinduerne fra Outline. På taget er der solcelleanlæg, og garagens tag har et solfangeranlæg, så varme- og elforbruget er fornuftigt. Huset er tillige forsynet med en varmepumpe, og endelig er der gjort klar til elladestandere i både garagen og carporten.I sommermånederne bliver det pragtfuldt at tilbringe tiden i haven med plads til forskellige udendørsaktiviteter, mens I kan geare helt ned på den store terrasse, som løber langs hele sydsiden og kan arrangeres med havebordet og loungesættet. Indenfor skal I bemærke de smukke flisegulve i stueetagen, mens førstesalen kan bryste sig af massive maghognigulve fra Junckers. Samværet får ideelle rammer i den lyse stue med åben forbindelse til det lækre køkken, og herfra kan det vidunderlige vue over vandet betragtes. Dertil kommer to fine værelser, et bryggers og to pæne badeværelser med spa på det ene. Førstesalen rummer et ekstra stue, som også kan inddrages til soverum ved behov….