Beskrivelse
Velkommen til Kvædevej 29 i Virum – et fuldstændig indflytningsklart rækkehus beliggenheden i et centralt og børnevenlige område, som er omkranset af fortryllende natur.Huset er opført i 1946, og det er hulmursisoleret samt isoleret under gulvet i stueetagen. Alle el-installationer, radiatorer og alt sanitet er udskiftet, mens også gasfyret er af nyere dato. Rækkehuset præsenterer sig selv flot med en rød murstensfacade, med hvide karme om vinduerne og med et flot, rustrødt tegltag på toppen fra 2007. Boligen kan tilmed prale af et lavt energiforbrug, og det er ligeledes billigt at opvarme.Fra den hyggelige og rolige vej er der direkte adgang til carporten, og bagved huset ligger en skøn, vestvendt havegrund med muligheder for store og små. Ejendommen er beliggende i et område, hvor der tidligere har været æbleplantage, og et af de flotte, gamle æbletræer står perfekt bevaret i haven. Haven gemmer naturligvis også på et solrigt terrassemiljø, hvor de voksne kan slænge sig i havemøblerne, mens ungerne går på eventyr.Boligen byder på 114 etagekvadratmeter fordelt over en veldisponeret plantegning, der er helt ideel for både singlen, børnefamilien og parret – uanset om I er unge, eller om ungerne er fløjet fra reden. Hvis I ønsker flere kvadratmeter, har sælger skitse og overslag på en 27 kvadratmeter stor tilbygning. Den hyggelige og varme stemning er gennemgående, og det samme gælder det stilrene interiør og de smukke plankegulve.I stueplan ligger det fine og funktionelle køkken med alle hårde hvidevarer, og ved siden af breder den store og indretningsvenlige stue sig ud perfekt mod vest med et skønt lysindfald. Den kan snildt rumme både spiseafdeling og stue, og herfra er der direkte udgang til terrassen og haven. Samtidig råder stueplan over et værelse, der er indrettet som indgang og bryggers, en rummelig entré og et toilet med gulvvarme. 1. salen står med to gode og regulære værelser, hvoraf det største kan opdeles i to, mens kælderen står med et disponibelt rum, et vaskerum samt boligens badeværelse.Boligen ligger i et hyggeligt og børnevenligt område tæt på alle dagligdagens fornødenheder – her får hele familien trygge rammer. Hummeltofteskolen ligger 500 meter fra hoveddøren, som kan nås via et lukket stisystem – stisystemet fører bl.a. til både skolen og områdets legepladser, så ungerne kan færdes på egen hånd. Derudover er der kort til daginstitutioner, sportsaktiviteter og indkøb. Og samtidig er boligen omkranset af den skønneste natur med både Furesø, Lyngby Sø og Åmosen kort fra hjemmet….