Kvædevej 43, 2830 Virum

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Rækkehus med fire værelser – på en af Virums bedste børneveje

Et optimeret rækkehus med blandt andet to badeværelser, fire værelser, dejlige opholdsrum og en nem have mod vest er noget, der i sig selv får familier til at spidse ører. Og når vi så tilføjer, at hele herligheden holder til på en af de mest populære veje i Virum – ja, så er der ingen tvivl om, at Kvædevej 43 er en af de mest spændende nyheder for boligsøgende børnefamilier.De fire værelser er fordelt med to i stueplan og to på første sal. I stueplan er stuer og køkken forenet i et åbent rumforløb med god plads til familiehyggen. De to badeværelser er indrettet dels i stueplan, dels i kælderen, hvor der tillige er fyrrum og plads til opbevaring. Den åbne planløsning er kombineret med flittigt brug af ovenlysvinduer og store, sprossede vinduer mod haven og mod vest. Resultatet er et meget lyst hjem, hvor referencerne til den oprindelige sjæl tilføjer en god portion hygge.Samtidig fremstår rækkehuset i indflytningsklar stand. I perioden omkring 2017 blev rækkehuset renoveret og udvidet med de to værelser i stueplan. I 2021 blev boligen løftet igen, denne gang med blandt andet indbygningsskabe, opfriskning af køkkenet, skift af radiatorer samt maling af gulve, vægge og lofter. Diverse info, der er værd at notere sig: Køkkenet er dansk snedkerkvalitet fra Tectum (med stålbordplader). De to værelser i stueplan og badeværelset på samme etage byder på gulvvarme. Fibernet er lagt ind. Ejerudgifterne er lave. Ifølge lokalplanen er der mulighed for at etablere solceller på taget. Ifølge vestfor.dk er fjernvarme planlagt til udrulning på Kvædevej i 2025.Det ene værelse i stueplan (den oplagte forældreafdeling) og stuerne har udgang til niveaudelte terrasser og videre ud i haven. Træterrassen, der er placeret lunt i læ for vind og vejr, er lagt i 2022. Haven er nem ja, men med fuld sol på pibler det frem og gror lystigt – dog passer det meste i store træk sig selv. På terrasserne giver orienteringen mod vest sol eftermiddag og til sen aften, når sommerhimlen over Virum er blå.At Kvædevej er et hit blandt børnefamilierne, er ikke svært at forstå. Larm og trafik er der ikke noget af, men derimod et mylder af glade børnestemmer og en grøn sti, som fører til Hummeltofteskolen og det lokale idrætsanlæg. Tæt på er også daginstitutioner, fritidsklubber, indkøb, S-tog og naturperler som Åmosen, Lyngby Sø, Frederiksdal og Furesøen. Kontakt Nybolig og book en fremvisning.Mads & Stig Fordi vi er født og opvokset her…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Kvædevej 43 , 2830 Virum6.495.000 kr.55.277 kr/㎡Ejer Udgifter: 4.777 kr/mdrRækkehusEnergimærke: DStørrelse: 111 ㎡Grund: 350 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1946