Beskrivelse
Pæn, lys og indretningsvenligt hus i naturskønne omgivelser
Vi har glædet os til at kunne præsentere jer for denne velfungerende bolig, der ligger i et roligt og naturskønt område, hvor rådyr, ugler og andet dyreliv trives i det daglige. Så er I på udkig efter et fredeligt sted at slå jer ned, kan I indstille boligjagten. Som det nok fremgår, befinder boligen sig yderst skønt midt i det sydfynske naturlandskab, hvor skov og marker er placeret i alle retninger. Fra adressen er der ydermere 4,5 kilometer til Kværndrup, som altså kan nås på seks minutter i bil og et kvarter på cykel. Her finder I således forskellige indkøbsmuligheder, skole samt gode daginstitutioner, mens en populær friskole også er at finde indenfor nogenlunde samme afstand. Slutteligt er der station i Kværndrup, hvorfra toget kan bringe jer til Ringe på syv minutter og til Odense på 33.Boligen:I selve hovedhuset finder I en veldisponeret planløsning, der imødekommer alle den moderne families behov og bl.a. byder på en nyere luft til vand varmepumpe. Her kan I nemt indrette jer i den lyse stue, som er åbnet op til et charmerende køkken med alt i hårde hvidevarer. Herudover kan I finde jer til rette på tre gode værelser, mens praktikken i hverdagen yderligere understøttes af det rummelige badeværelse med separat brus og af bryggerset med vaskesøjle og ideel opbevaringsplads. Huset fremstår helt igennem velholdt og er lige til at flytte ind i, mens det samtidig rummer en masse gode muligheder for de kreative sjæle, der f.eks. ønsker at udnytte det forhøjede loftsrum eller det store udhus med disponible rum og den dobbelte garage, som giver jer nogle ekstra og yderst brugbare kvadratmeter.Fra stuen er der direkte udgang til den veletablerede træterrasse, så køkken, stue og have bindes sammen i ét. Ude på terrassen kan I udsmykke med flere forskellige havemøbler, og herfra har I den dejligste udsigt til haven, som især præges af den mangfoldige natur i området og de mange dyr, der kigger forbi. Grunden spænder vidt og bredt, så her får I altså masser af plads til at opholde jer udendørs, og den hyggelige, idylliske stemning understreges af nærområdet, da I her kommer til at bo på en vej med et godt og nært naboskab, hvor der afholdes vejfester, og der værnes om hinanden.Dette er et hus og et område, der sælger sig selv, så kom endelig forbi til en fremvisning og oplev det hele med egne øjne….