Beskrivelse
En af de bedste, og den sidste ledige sommerhusgrund, ned mod Saltum Strand.
Ejendommen udbydes i licitation med bud senest den 1. marts 2023.
Kvansletten er et fuldt udbygget område, med træer og beplantning i fuld højde. En velfungerende grundejerforening har gennem årene skabt et lukket område som en hyggelig oase, med vandløb og stier, der fører dig til Vesterhavet og til en af Nordeuropas bedste badestrande.
Der er ingen gennemkørende trafik, og Kvansletten 45 ligger for enden af en blind vej, helt for sig selv og ugeneret. Sammen med udstykningen af områdets byggegrunde, blev der i sin tid etableret et stort fællesareal, som ejeren får fuld glæde af. Fællesarealet er randbeplantet mod syd, så den skjuler mange af områdets andre sommerhuse.
Kvansletten 45 ligger for enden af fællesarealet, så fra huset kan nydes mange meters frit udsyn mod solnedgangen i vest mod klitterne på stranden. Det er muligt at etablere terrasser hele vejen rundt om huset, og på tre af fire sider, har du ugeneret udsigt til det flotte terræn, som aldrig bliver bebygget. Kontakt EDC Blokhus for deklarationer og matrikelkort mm.
Fællesarealet udgør et stort ugeneret naturområde. Vandre stier fører til Bondagervej, der fører videre til stranden. Vil du have bilen med, kører du ud af det lukkede område, drejer til højre ad Saltum Strandvej, og badestranden ligger foran dig.
På matriklen er opført et af områdets første huse. Arkitekten var også bygherrer, og købte i sin tid områdets bedste grund til sig selv. Udvendigt er huset gennem årene ædt op af vind og vejr, men er du selvbygger, har du helt andre muligheder. Kigger du indenfor, finder du et hyggeligt hus. Huset er modulopbygget i felter af ca. 2 meter og kan renoveres i eget tempo, felt for felt. Huset sælges til nedrivning, men spørg EDC Blokhus, hvis du vil vide mere om den renovering, som med fordel kan foretages efter det gamle bygningsreglement.
Nybyg eller renovering, så kan du glæde dig over, at alle tilslutningsaftaler er betalt. Indtil dit nye hus er færdigt, kan du glæde dig over, at ejendommen er fritaget for statens ejendomsskat.
Huset skal bygges på byggefeltet….