Beskrivelse
Lystejendom med panoramaudsigt og sjælden beliggenhed
Velkommen til Kvisthusvej 1, en af de helt sjældne lystejendomme, hvor natur og vand bliver en integreret del af hverdagen. Her får du ikke kun en bolig, men en livsstil. Fra din kommende adresse kan du nyde en betagende panoramaudsigt over det glitrende vand og den smukke natur, der strækker sig ud foran dig.
Ejendommens placering er enestående med under 300 meter til vandet, og en sti fører dig direkte til kysten – en sjælden luksus, der indbyder til vandreture, kajakroning eller blot at nyde den skønne natur året rundt.
Hovedbygningen, som rummer 161 m², fremstår både indbydende og funktionel. Det lyse og rummelige hjem er indrettet med stor opmærksomhed på detaljer, og både inde og ude får du en fornemmelse af ro og rummelighed.
Indenfor bydes I velkommen i stor entré, der samtidig fungerer som fordeling til stort set hele boligen. Lad os starte det fantastiske køkken alrum, der ligger i åben forbindelse til stuen og lækker udestue med gulv til loft vinduer. Her kan øjnene gro sig fast – da udsigten er mere end fantastisk med både kig til haven og vandet. Dette hjerterum er helt perfekt som samlingspunkt for familie og venner.
Fra entreen er der også adgang til et stort bryggers som er et super praktisk rum med udgang til haven og med adgang til et mindre pulterrum, badeværelse med pæne klinker og brusekabine, samt spaafdeling med tagvindue og skydedør, hvor I rigtigt kan være afslappet med lidt lækkert til ganen og samtidig kigge på stjerner. Derudover er der endnu et stort bryggers. Herfra er der ligeledes et kontor, der er ideelt for hjemmearbejdsplads.
Fra den rummelige entré træder I ind i en unik gildesal. Denne imponerende sal er perfekt til både fester og hyggelige sammenkomster med venner og familie. Den åbne og lyse atmosfære indbyder til en uforstyrret feststemning, og her er rigeligt med plads til at skabe mindeværdige øjeblikke. Bagved gildesalen finder du et stort depotrum samt et mindre depotrum, som støder op til carport med plads til 2 biler.
Førstesalen er indrettet med tre gode værelser, der alle er indretningsvenlige og med en fantastisk udsigt udover haven og vandet, samt et pænt og moderne badeværelse.
Ejendommens fantastiske udearealer strækker sig over 28.526 m², og byder på både markjord og en parklignende have der er et sandt fristed med masser af plads til leg, afslapning og aktiviteter for hele familien. Et hyggeligt havehus hvor man kan nyde udsigten til vandet i al slags vejr. Derudover får I en stor isoleret lade med port og værksted, der er ideelt til både hobbyer og opbevaring. Der er rig mulighed for at kombinere privatbeboelsen med arbejdsplads eller hobbyprojekter, hvilket gør ejendommen ideel til den, der ønsker at have både bolig og erhverv på samme adresse….