Beskrivelse
Drømmen om at lade hverdagen glide i baggrunden og hellige tiden til vandsport og livsnyderi er nok det, de fleste vordende sommerhusejere har klart i tankerne, og den drøm bliver nu til virkelighed på Kybehuse 81. Her ligger et hyggeligt sommerhus i naturskønt område, hvor der ikke er mere end få hundrede meter, der skiller jer fra vand og badebro. Vi befinder os i et enormt attraktivt sommerhusområde, hvor rolige veje snor sig mellem træerne og afslører det ene klassiske fritidshus efter det andet. Området har velfungerende grundejerforening og der er god legeplads lige inden i kommer ned til stranden. Tager I turen mod vest, når I Kybehuse Strand efter bare et par minutter, hvor den brede strand opildner til solbadning og leg dagen lang. Der er sågar mulighed for at hoppe i havet fra badebroen eller søsætte kajak og paddleboard, så I også kan opleve området til vands. Sommerhuset ligger på en helt lukket grund, der ikke bare består af et fint hus fra 1968, men som også har en god have, overdækket terrasse, udhus og anneks. Netop haven er uden tvivl et sted, I vil tilbringe mange lange timer over sommeren, hvor I både kan forbedre jer i fodbold og kroket eller lade børnene løbe gennem haveslangens stråler på den ekstra varme dage. Ferierne folder sig således ud i 100% private rammer, hvor I får lov til at være jer selv og virkelig bare nyde, at I har fri. Indvendigt får I et skønt hus, der breder sig ud over 58 gode kvadratmeter, mens annekset åbner op for endnu flere muligheder, når det kommer til sengepladser og overnatningsmuligheder. Det lyse interiør med vinduespartier mod det grønne er enormt klassisk og tidløst. Således ligger stue og køkken i åben forbindelse med hinanden og skaber et samlet hjerte med direkte adgang til terrassen, så der er kreeret en god sammenhæng for feriernes hverdag. Dertil kommer to regulære værelser, som engang har været tre, hvilket snildt kan genetableres, og der er selvfølgelig også et pænt flisebadeværelse med brusekabine. Prikken over iet er ikke overraskende det store anneks, der sagtens kan have flere køjesenge under loftet til kip. Beliggenheden er sublim, når det kommer til omkringliggende byer. Der er nemlig en kort køretur til Glyngøre, hvor I også kan have jeres lille båd liggende i lystbådehavnen, ligesom også Nykøbing Mors og Jesperhus Blomsterpark er indenfor rækkevidde. Ligeledes kan Skives hyggelige bymidte nås på bare 20 minutter, hvor det er muligt at tanke op på byens summende atmosfære.For jer, der gerne vil eje et sommerhus og stadig have penge til de årlige udenlandsrejser er Kybehuse 81 et genialt og oplagt bud….