Beskrivelse
I rolige omgivelser mellem Fuglebjerg og Næstved finder I denne velindrettede og hyggelige villa, som har en skøn baghave med pool og vildmarksbad. Hver eneste dag starter med fred og ro, da I bor omringet af marker, så I vil opleve at være helt uforstyrret i hjemmet. Husets 91 m2 er virkelig veludnyttede med tre værelser, en stue, et køkken, et badeværelse og en udestue. I haven er der foruden poolen og vildmarksbadet også gode terrasser og et anneks. Hoveddøren ligger i forbindelse med carporten, så I kan træde tørskoede ind i boligen, hvor I straks møder det åbne opholdsmiljø med køkken og stue i åben forbindelse. Det U-formede køkken er særdeles veludstyret med to ovne, moderne hvidevarer og pæne, grebsfrie elementer. Mod stuen er der en muret hvælving, hvor de familiemedlemmer, der opholder sig i stuen, let kan hjælpe med at dække spisebordet, uden at personen, der laver mad, behøver at forlade kødgryderne. Stuen har god plads til spisebordet og sofagruppen, og der er en fin udsigt over markerne herfra. I forlængelse af køkkenet er der en udestue, og badeværelset er også i stueplan. På første sal er der tre værelser at fordele mellem familiens medlemmer. Endelig er der en lille kælder til opbevaring. Sommeren igennem kommer I skiftevis til at sidde på den hævede, vestvendte terrasse og hoppe i vandet i swimmingpoolen eller vildmarksbadet. Nedenfor terrassen er der en hyggelig have og et anneks med spændende anvendelsesmuligheder. Beliggenheden uden for landsbyen Kyse placerer jer midt i naturskønne omgivelser, men det betyder ikke, at der er langt til hverdagens fornødenheder. Der er nemlig blot fire kilometer til Hyllinge, hvor I finder dagtilbud, skole og idrætsfaciliteter, mens I kommer til at købe ind i Fuglebjerg. Køreturen til Næstved tager blot et kvarter….