Beskrivelse
Ikonisk sommerhus i 1. række!
Åbent hus med tilmeldingskrav 29/10 – klik på billede –
Berlingske Tidende skriver d. 11. maj 1937: ”Beliggende mellem Tisvilde og Raageleje paa en 40 m høj Skrænt med herligste Udsigt over Kattegat og til Kullen. Direkte Adg. til egen Badestrand” om Pension / Restaurant Strandbakken, – i dag et smukt sommerhus med privat strandtrappe beliggende på Kystvej 85B.
Sommerhuset er opført i 1937 og blev i 2007 istandsat og ombygget. Sommerhuset rummer hele 3 etager, som skaber en spændende arkitektur og giver en unik udsigt til Kattegat. I stueplan har du hele 103 m² fordelt med en entré, ældre men velholdt badeværelse samt en stor opholdsstue med plads til alle gæsterne. ”Hav-stuen” er stedet hvor du finder fred og ro – her kan du sætte dig godt til rette med en god bog eller bare nyde udsigten. Endvidere er her et lyst køkken i åben forbindelse til den store og smukke spisestue.
Fra spisestuen har du også adgang til 1. salen der rummer 57 m². Her er en hyggelig tv-stue, et stort forældresoveværelse inklusiv læsehjørne med panoramaudsigt samt yderligere to gode soveværelser – begge naturligvis med udsigt til Kattegat.
I stueplan finder du desuden panoramastuen, hvorfra frokosten kan indtages sammen med resten af familien. Fra panoramastuen er der via trappe adgang til en lys kælder med direkte udgang fra loungen til det skønne terrassemiljø og Kattegat. Kælderen på 46 m² rummer endvidere et stort disponibelt rum med vinduer til Kattegat samt et badeværelse og en sauna med havudsigt.
I forhaven kan du altid finde læ og græsplænen indbyder til et spil konge sammen med hele familien. Baghaven er indrettet som et stort terrassemiljø – med flere terrasser i forskellige niveauer. Som køber kan du være helt rolig ved tanken om et sommerhus i 1. række, da området er kystsikret og skrænten er drænet helt oppe fra Kystvej og ned til havet.
Området nær Kystvej 85B byder på mange muligheder – den mest oplagte er naturligvis at tage en dukkert i havet. På kun 1 minut står du med fødderne i havet via din egen private strandtrappe. Det anerkendte Galst Bageri og Den Friske Fisk, som er den mangeårige lokale fiskehandler, er ligeledes blot 5 minutter væk på cykel.
Derudover kan du også løbe orientering i Tisvilde Hegn eller teste dit kondital på en af landets bedste MTB-ruter. Sporet er ca. 27 km langt og består af to sløjfer. I Tisvildeleje by finder du bl.a. mange gode restauranter og caféer, små tøjforretninger og en biograf….