Beskrivelse
1. række til havet ved Egsmark Stand
På Kystvejen 151 udbydes nu en charmerende villa med en enestående panoramaudsigt over Ebeltoft Vig. Her får I muligheden for at sætte jeres eget præg på et solidt og velbygget hus fra 1958 – eller måske drømmer I om at bygge nyt og skabe jeres helt egen oase i de naturskønne omgivelser?
Nu har I muligheden for at overtage en solid villa fra 1958 med en skøn beliggenhed og udsigt over vandet. I stueplan finder I et lyst køkken-alrum, to hyggelige stuer, hvoraf den ene med direkte adgang til en sydvendt, overdækket terrasse – perfekt til at nyde den smukke havudsigt. Et gæstetoilet og en entré fuldender etagen.
Kælderen rummer tre disponible rum og et badeværelse – ideelt som hobbyrum, opbevaring eller noget helt tredje. Udenfor får I en god og overskuelig have samt en praktisk carport.
En bolig med muligheder – hvad end I ønsker at bevare den oprindelige charme eller skabe noget nyt.
Villaen er beliggende i det meget attraktive område Egsmark Strand, kun få kilometer fra Ebeltoft bymidte, som er kendt for de mange bindingsværkshuse, hyggelige gader og stræder, mange butikker og bredt udvalg af cafeer og restauranter. Her er fra villaen direkte adgang via cykelsti til byen. Besøg havnen og køb friskfanget fisk direkte fra fiskekutter. Besøg det nye kulturhus “Maltfabrikken”, eller smut forbi verdens længste træskib Fregatten Jylland eller Glasmusset Ebeltoft.
Tag en tur op i Mols Bjerge – som er en enestående naturpark, der er velegnet til gåture, cykelture eller blot som udgangspunkt for en frokost i det fri.
Der er allerede indlagt fibernet på ejendommen.