Beskrivelse
Velindrettet bolig med en dejligt rolig beliggenhed nær Bangsbo Botaniske Have og de øvrige faciliteter i kvarteret, der inkluderer skole, grøn natur og kort afstand til vand, strand og havnemiljø. Huset er opført i 1954, så det kan blive jer, der fejrer boligens halvfjerdsårs fødselsdag, hvor temaet vil være, hvor vigtigt det er med løbende vedligeholdelse for at fremstå skarp og imødekommende. Det gør denne bolig, som er logisk og stringent i sin planløsning, så her er god plads til to voksne og to børn. Eller andre familiekonstellationer, der har brug for tre værelser. Indretningen kan også være ideel til et par, hvor begge har brug for et hjemmekontor, hvor man kan lukke døren, eller til jer der ofte får overnattende gæster på besøg. Alle tre værelser har adgang til direkte til husets helt centrale opholdsområde, der består af stuen med åbent køkken og yderligere en stue. Desuden får I en entré, der løber direkte ud i alrummet, og et skønt stort badeværelse med rustikke klinker og moderne indretning. Det hele fremstår lyst, venligt og imødekommende. Og der er mere endnu, for I får også et helt vidunderligt charmerende orangeri, der er bygget op ad huset og med indgang fra terrassen. Det er sådan et sted, hvor de fleste vil elske at opholde sig ved enhver given lejlighed. Her kan man omgive sig med planter og nyde at give nogle af dem lov til at vokse op under taget og skabe en sydlandsk stemning, så man ikke længere behøver at tage på solferie. Det skulle da lige være for at tjekke, om der overhovedet findes steder i Middelhavsområdet med lige så høj en hyggefaktor som denne matrikels orangeri. I får yderligere plads på grunden til både plæne og flisegange, ligesom det sydvestvendte og dermed solrige terrasseområde smyger sig hele vejen rundt om orangeriet, så I får masser af skønne uderum at ophold jer på….