L. Kr. Larsensvej 9, 5540 Ullerslev

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Pæn og rummelig familievilla i det sydlige Ullerslev

Åbent hus med tilmeldingskrav 2/4 – klik på billede –

Hvis I er en børnefamilie med behov for albuerum, så lad os invitere jer en tur til Ullerslev. I den sydlige del af byen ligger nemlig en villa, som kombinerer god fleksibilitet med velvalgte opdateringer. Med en rummelig kælder samt bolig i halvandet plan har I masser af etagemeter, og på sydsiden af huset får I en hyggelig, helårsanvendelig udestue.

Det er tydeligt at se, at ejendommen er opført i en brydningstid. Med sit kvadratiske grundplan minder formatet om den klassiske murermesterstil, og omvendt peger den store svalegangsaltan og træbeklædningen på gavlene fremad mod de byggeformer, der vandt indpas fra 60’erne og frem. Det oprindelige hus blev opført i 1952 og senere ombygget i starten af 90’erne, mens boligen inden døre byder på lyse materialer og et overvejende moderne udtryk.

Med tre etager giver huset anledning til en anden rumfordeling, end man kender fra de almindelige etplanshuse. Eksempelvis er der vådrum på alle tre niveauer, og I får således et toilet i stueplan, mens der er badeværelse både i kælderen og på første sal. Derudover finder opholdsrummene deres naturlige position i det centrale stueplan, hvor køkken-alrummet og stuen hver især er pæne, rummelige afdelinger. Køkkenet fremstår endda meget tidssvarende med amerikanerkøleskab og hvidt, grebsfrit inventar, der toppes af sorte bordplader. I kan også vælge at etablere mere sammenhæng mellem rummene.

Til gengæld fungerer første sal som et samlet værelsesafsnit, hvor I får tre værelser. Det ene rum har desuden udgang til altanen, som er en charmerende tilføjelse, der passer godt til huset. Endelig er kælderen mere rå, og I kan bruge de disponible kvadratmeter som udgangspunkt for jeres egne idéer. Med bryggers, badeværelse og separat indgang kan I etablere en god teenageafdeling, et hobbyrum eller måske lidt af det hele.

Uanset årstiden, vil I formentlig være at finde i udestuen, så snart solen er fremme. Det gode bonusrum har en meget hæderlig størrelse, og med store vinduespartier bliver solvarmen straks inviteret ind. Den øvrige have er relativt pasningsnem, og også her får I fin plads til egne projekter.

Afrundingsvis byder Ullerslev på langt de fleste fornødenheder til dagligdagen, og med et kvarter til Nyborg og 20 minutter til Odense ligger mange af regionens arbejdspladser inden for kort pendlerafstand. Kontakt os derfor allerede i dag for en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

L. Kr. Larsensvej 9 , 5540 Ullerslev999.000 kr.5.484 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.478 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 119 ㎡Grund: 780 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1952Sidste tilstandrapport er fra: 2022-03-13 check den her