Beskrivelse
Indflytningsklar familievilla i Nybøl tæt på skole og natur
Når du træder ind i denne indflytningsklare og gennemrenoverede villa i Nybøl på hele 175m2, bliver du mødt af en lys og indbydende entré og et praktisk bryggers med vaskesøjle oppe i højden. Fra entréen er der adgang et lyst badeværelse med gulvvarme, adgang til den rummelige og brugbare kælder, samt det store åbne alrum, hvor køkkenet, alrummet og stuen smelter sammen til et lyst og åbent opholdsmiljø. Alrummet er husets hjerte, med plads til både familieliv og gæster. Fra alrummet er der direkte adgang til forældre-soveværelset med indbygget garderobeskabe, og her finder du også den flotte trappe, der leder op til den store og lyse 1. sal.
Her bliver du mødt af et repos som vil være ideelt til et lille hjemmekontor eller opholdsrum til børnene. Fra reposet er der adgang til hele tre rummelige værelser samt et stort moderne badeværelse som er ideelt til familiens morgenrutiner med sine to håndvaske, der gør det nemt for alle at gøre sig klar samtidig. Hele 1.salen er en af de mange store renoveringer, som sælger har gennemført i sin ejertid. Første salen blev etableret som en del af omfattende renoveringer, der også inkluderede renovering af stueplan med støbte gulve, vandskurring af alle vægge, gulvvarme i hele stueetagen og udskiftning af samtlige vinduer og døre. Derudover er der skiftet spær, tag og undertag, som sikrer en vedligeholdelsesfri løsning mange år frem. I forbindelse med kloaksepareringen er der også blevet anlagt omfangsdræn.
Fra den indbydende entré har du desuden adgang til en imponerende kælder på hele 87m2, som ligeledes er blevet renoveret, og som rummer alt, hvad man kan ønske sig. Her finder du et værksted, garage med opkørsel direkte til den store indkørsel, viktualierum, fyrrum med masser af plads til opbevaring af træpiller samt et disponibelt rum, der kan tilpasses dine behov – hvad enten det er til opbevaring, et hobbyrum eller noget helt tredje.Udendørs er der en stor, skøn have med masser af plads til leg og afslapning. Her finder du flere hyggelige terrasser, hvor du kan nyde solen hele dagen. Der er også en carport, stor indkørsel foran huset samt 2 redskabsrum, som gør det let at opbevare haveredskaber, havemøbler og cykler.
Sælger har i sin ejertid gennemført dyre og omfattende renoveringer siden 2007, der gør, at du kan flytte direkte ind i et vedligeholdelsesfrit hjem, hvor der virkelig er tænkt på hver detalje.
Lige ved siden af huset er der en sikker sti, som fører direkte til den nærliggende skole, hvilket giver børnene en tryg og nem skolevej og med legepladser og grønne områder i nærheden. Byen har desuden en bager og er omgivet af smuk natur, hvilket gør hverdagen både praktisk og behagelig.
For pendlere er beliggenheden også attraktiv, med kort afstand til større veje, der hurtigt fører til både motorvejen og Sønderborg og omegn.
Denne villa er en sjælden mulighed i et attraktivt område, hvor der er tænkt over hver detalje, både i forhold til arkitektur, planløsning og placering….