Beskrivelse
Rummelig og velindrettet familievilla.Fire værelser, hyggeligt spisekøkken og store lyse opholdsstuer. Det er blot et lille udpluk af kvaliteterne ved denne veldisponerede etpansvilla, som ligger godt placeret på en rolig villavej i Læborg. Huset ligger på en 1.330 m2 stor grund med en dejlig ugeneret have og store terrasser, hvor udendørslivet kan nydes i de fredfyldte omgivelser. Kvarteret er trygt og fredeligt, og I kommer let til hverdagens gøremål. Der er under 500 meter til skole og daginstitution, og Læborg har også idrætsanlæg. Fra adressen er der få skridt til natur og åbne marker, hvor I kan gå ture i den friske luft. I kommer desuden til at bo meget tæt på Vejen Golfklub.Villaen er fra 1985 og opført i en solid og tidløs byggestil med rødstensfacade, muret gavl og sadeltag. Indenfor er der god plads til familien med børn. Boligen er på 163 m2, og planløsningen sørger for at udnytte pladsen godt. Eksempelvis fungerer køkkenet som et ekstra opholdsrum i det daglige takket være spisekrogen og den gode gulvplads. Herudover får I to sammenhængende opholdsstuer med mange indretningsmuligheder. Den ene af de to stuer har loft til kip og vinduer mod tre verdenshjørner, hvilket bidrager til oplevelsen af lys og luft i boligen. Fra begge stuer er der desuden udgang til terrassen, så I får gode betingelser for at nyde udendørslivet på de lune sommerdage.Boligens fire værelser er placeret i to “afdelinger”. To af værelserne ligger i forbindelse med stuen, og to ligger i forbindelse med køkkenet. Det giver ekstra fleksibilitet i familiens daglige liv. Endelig får I et badeværelse og et gæstetoilet samt et særdeles rummeligt bryggers.Fra adressen er der omtrent seks kilometer til Vejen, hvor I finder indkøbsmuligheder og specialbutikker. I kommer også let til motorvejen med forbindelse mod Kolding og Esbjerg.Skal denne velindrettede villa med den rolige beliggenhed i Læborg være jeres næste hjem? Ring og bestil en fremvisning….