Beskrivelse
Med den attraktive beliggenhed finder du denne velholdte 1-plans villa
Velkommen til Lærkevej 13. På en lukket villavej helt centralt i Ans By finder du denne flotte rødstensvilla. Når du kører ind i den store flisebelagte indkørsel, bliver du mødt af en 36 m2 dobbelt carport. Du finder både hyggelige bede langs indkørslen og du kan sidde og nyde forhavens træer og blomster på den hyggelige vestvendte terrasse.
Når du træder indenfor på Lærkevej, finder du 136 m2 bolig fordelt på 4 værelser, et rummeligt og moderne køkkenalrum og 2 badeværelser så du har god plads til hele familien.
Fra entréen har du adgang til et af husets soveværelser og ét af ejendommens badeværelser. Du kan med fordel omdanne denne del af huset som forældre afdeling. Herfra kan du bevæge dig ind mod husets hjerterum, nemlig den store stue som har en halvåben forbindelse til det rummelige køkkenalrum. Køkkenet er fra 2005 og fremstår pænt og velholdt og med det store vindue får du en masse naturligt lys herind. Du har god mulighed for at åbne fuldt op ved at vælte væggen som adskiller alrum og stuen og derved få en helt åben forbindelse.
Lærkevej 13 byder også på et veludnyttet bryggers med plads til både vaskemaskine og tørretumbler samt en dør til carporten. Herfra finder du husets 3 andre værelser som med fordel kan indrettes som børneværelser og kontor. Du har husets andet badeværelse i denne ende så børneafdeling er oplagt her. Husets badeværelser er udskiftet i 2014 og 2009 og fremstår pæn og lyse med de hvide klinker. Der er ingen tvivl om denne ejendom er velholdt og passet gennem tiden.
Det er værd at nævne ejendommen har fået anlagt nyere tag i 2018 og flere vinduer er skiftet i samme forbindelse. Vinduerne mod haven er ligeledes udskiftet til dobbelt termoglas.
Haven er anlagt med flere gode hyggekroge og er omgrænset af hyggelige bede og ikke mindst træer. Husets placering gør at den ligger ganske ugeneret og i rolige omgivelser. Du finder flere hyggelige stier rundt om ejendommen så børnene hurtigt er omme ved kammeraterne.
Du har kort afstand til skole, daginstitution og indkøb er ikke længere end ca. 600 meter væk.
Ans er med sin beliggenhed, ideel for parret der pendler til de større byer omkring. Her kan bla. nævnes ca. 35 km til Århus og Randers, ca. 15 km til Silkeborg og Viborg.
Bestil din personlige fremvisning og kom ud og oplev denne skønne ejendom….