Beskrivelse
For enden af en lukket og rolig vej i den centrale del af Slagelse ligger dette fine rækkehus i et plan, som er lige til at flytte ind i. Her kan I se frem til 94 m2 fordelt over en stor vinkelstue, et køkken, to værelser, et badeværelse og et bryggers. Dertil kommer en sydvendt have med terrasse.I bosætter jer i et fredeligt kvarter tæt på alt det nødvendige, der får hverdagen til at gå op. Inden for en radius af cirka én kilometer finder I både indkøb, idrætshal, skole, daginstitution og busstoppested. Knap halvanden kilometer herfra ligger Slagelse Station, og motorvejen nås i løbet af fem minutter i bil, så pendlermulighederne er også gode. Endelig vil I værdsætte den korte afstand til bymidtens rige udvalg af butikker, hyggelige caféer og spisesteder. Rækkehuset fra 1981 er opført i røde mursten samt med hvide vinduer og døre. I forhaven er der adgang til et mindre skur. Boligen opvarmes med fjernvarme.Den rummelige stue giver jer mange indretningsmuligheder. Der er både plads til det bløde møblement, en spiseafdeling og hvad I ellers har behov for. Det er også fra stuen, at I træder direkte ud på terrassen mod syd. Køkkenet er delvis åbent mod stuen og er med fyldningsfronter, en lys bordplade og de gængse hvidevarer. De to gode værelser er begge forsynet med rummelige skabe. Mens I med fordel kan indrette det største som jeres soveværelse, egner det andet værelse sig til alt fra et hjemmekontor (fibernet er indlagt) til et børneværelse. Til slut får I et bryggers med god opbevaringsplads samt et meget velholdt badeværelse med bruseniche.Om sommeren kan I nyde de afslappende stunder i haven, hvor den solrige fliseterrasse indbyder til mange hyggelige stunder under åben himmel, og hvor markisen kan give skygge, hvis solen bliver for overvældende.Boligen er en del af en velfungerende grundejerforening med godt naboskab. Til grundejerforeningen hører der to store grønne arealer samt en fælles parkeringsplads, som ligger lige op til huset….