Beskrivelse
Velholdt 1-plans villa i fuglekvarteret i Hurup
Åbent hus med tilmeldingskrav 27/8 – klik på billede –
Flot og velholdt etplansvilla i fuglekvarteret i Hurup. Villaen er delvist renoveret i 2023 med bl.a. nyt badeværelse. Her finder du skønne udearealer i form af velholdt, delvist overdækket terasse & hyggelig have.
Huset er beliggende centralt i Hurup tæt ved legeplads, skole, sportsbaner, indkøb, lægehus og svømmehal samt det populære Sydthy Kurbad. Hurup er en driftig handelsby med skole til 9. klasse, gågade med 20 specialbutikker, 4 dagligvarebutikker, samt gode sportsmuligheder. Endvidere er der golfbane i kanten af byen med 18 huller.
Ejendommen indeholder en lys, rummelig og velholdt vinkelentre/bryggers med teknikskab, vaskemaskine og tørretumbler. Lyst, aflangt børneværelse med skab Renoveret badeværelse fra 2023 med bruser, gulvvarme og vask i skabarrangement. Stort soveværelse med skabe og adgang til terrasse. Stort køkken med elementer i bøg fra 2000 med tilhørende spiseplads. Stort og lyst børneværelse med plads til bl.a en dobbeltseng. Stor stue med troldtektlofter, vandskuret vægge, hyggelig pejseindsats samt nyere RAIS brændeovn fra 2023 – Stuen er tilbygget i 2013 med integreret udestue med klinkegulv med gulvvarme og udgang til skøn og stor, delvist overdækket terrasse.
Dejlig nem grund med store terassearealer omkring ejendommen, flere overdækkede arealer (reg. som udhus i BBR) og et lysthus (ej reg på BBR).
Ejendommen er separatkloakeret…